Hilsen til mit 30-årige jeg

Det er hverken sket i rekordfart eller på anden opsigtsvækkende vis. Men en tidligere kollegas kommentar på Instagram fik alligevel udgivelsen af Jakob Steen Olsens og min tredje biografi til at føles som noget helt specielt. 

IMG_20171103_182812_704

På fredag udkommer min og Jakob Steen Olsens tredje teaterbiografi. Den afslutter det, vi har tænkt som en trilogi om den moderne, dansk revy fortalt gennem tre af dens væsentligste personligheder.

Kongen, kronprisen og dronningen 

Det startede med Stig Lommer og “Kammerat med solen” i 2009 ODcwOTcwLWJhc2lzOjI4MDExMjEw

Det føltes epokegørende at skrive en bog, selv om vi begge havde levet af at skrive i årevis. Og derfor var vi også sikre på, at det var noget, vi gerne ville fortsætte med. At det blev Stig Lommers kronprins, Preben Kaas, der skulle være den næste, vi skrev om, var vi også meget hurtigt enige om. Han havde en fantastisk historie, med store succeser og ligeså barske nedture.

cropped-cover1

“Preben Kaas – det bli’r vinter førend man aner” udkom på People’s Press, og måske var det fordi vi kom i hænderne på et stort forlag, hvor alt var på skinner, og vi var med til at planlægge PR, markedsføring og lancering, at det føltes næsten endnu mere som en milepæl, da dén udkom.

Allerede da vi sad hos Lisbet Dahl og talte med hende om hendes ægteskab med Preben Kaas vidste vi godt mellem os, at hun skulle runde det af, vi nu kunne se en trilogi i. For det var Stig Lommer, der lærte Preben Kaas op og gjorde ham til en dygtig og succesfuld revyinstruktør og (i perioder i hvert fald) – direktør. Og det var Preben Kaas, Lisbet lærte håndværket af. Ikke som kronprinsesse, men ved at gå ved siden af ham i Cirkusrevyen.

Men det har været en anderledes proces med en levende model. Måske er det også derfor, det nu igen føles helt anderledes end i de to foregående tilfælde?

Fredag er vi på Bogmessen – eller Lisbet Dahl er den der optræder, vi andre er bare med. PR-delen er allerede gået i gang, der er en nyhed i TÆT PÅ i denne uge, og et uddrag i Berlingske i dag.

Lisbet Berli 05.11

En hilsen fra mit 30 årige jeg

På sin vis var det hele næsten almindeligt og føltes egentlig ikke så skelsættende denne gang som det havde gjort sidst. Bogen har også været længe undervejs, måske var det bare, fordi det ikke var gået helt op for mig, at vi nu endelig var i mål.

Men det ændrede sig, da jeg slog et foto op af bogen i fredags på min Instagram profil. Ind tikkede nemlig en kommentar fra en tidligere kollega, som jeg i dag kun har kontakt med på sociale medier, men vi – og Jakob også – delte nogle vigtige år sammen på teatertidsskriftet Teater 1 i 1990erne:

“For en del år satte vi to os en aften til rette i sæderne på Gladsaxe Teater. Det var kort tid før din 30 års fødselsdag. Mens vi ventede på, at mørket skulle omslutte os og for en stund få os til at glemme vores uforsonelige virkelighed, som altså blandt andet indebar, at man ville runde 30, hvad enten man ville det eller ej, sagde du til mig: “Det værste ved at fylde 30 er, at jeg endnu ikke har skrevet en bog. Det har jeg altid tænkt jeg ville have. Nu kommer det nok aldrig til at ske.” Kære Rikke – stort til lykke til dig og Jakob.”

Det er sjældent, sociale medier giver mig en klump i halsen, men det gjorde hendes opslag. Over at hun havde husket det, og mindede mig om det – for jeg havde selv glemt det, men huskede nu, at det faktisk var sådan, jeg havde det dengang.

Der gik 20 år, men det kom til at ske. Pludselig er også denne udgivelse noget særligt – og det bør hver eneste bog ens navn står på være.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s