En stjerne og dame bliver 70

Helen Mirren fylder 70 idag. Og selv om hendes karriere især har været filmisk de seneste år, er hun en uforglemmelig teaterskuespiller. Jeg har selv set det. 

Det var aftenens sidste billet, jeg fik til Gielgud Theatre i London. For selv om anmelderne havde været lidt forbeholdne overfor Peter Morgans stykke, teksten og handlingen, var der ingen forbehold overhovedet overfor Helen Mirrens præstation som The Queen i “The Audience”. 

 Og nu har hun også lige lagt Broadway ned med samme rolle. Men det handler ikke kun om hendes berømmelse, om den glamour der selvfølgelig er omkring stjerner på det niveau, og den nærmest benovelse, man føler, når de optræder live på et teater. Lige foran én. 

For teater er grusomt, og stjerner kan falde med et brag fra deres plads på himlen og ned under scenebrædderne, hvis deres talent ikke viser den fornødne styrke og kraft. 

Stor teaterkunst

Helen Mirren var fabelagtig på en scene. Hun var – trods fremragende medspillere og en helstøbt, harmonisk iscenesættelse af Stephen Daldry – forestillingens centrum. En magnet. 

Hun er på scenen uafbrudt, for forestillingens titel, “The Audience”, gælder de ugentlige audiencer, den engelske dronning har med landets premiereministre. Vi får fortalt engelsk, politisk historie gennem 60 år og et utal af ministre – men kun én dronning. 

Forestillingen springer i kronologi og historier – dramaturgisk klogt, men skuespillermæssigt krævende for den, der skal gå fra at være ung, usikker pige til midaldrende, sikker kvinde og ældre, stærk dame indenfor måske tre sceneskift – der også foregik på scenen. Men Helen Mirren viste så forunderligt storslået og bevægende et levende menneske i de små, fine detaljer, netop dér hvor vores alder og erfaring sætter sig og afslører os. 

I den unge, sorgfulde og nervøse dronnings lidt lyse, høje stemme, modsat den ældre kvindes ikke rystende, men alligevel mørkere og måske lidt hæse tale. I bevægelsernes hastighed. I blikket og stemningen. Det var stor skuespilkunst at skabe et menneske, vi alle kender, gennem så mange årtier med så relativt få, men fuldstændigt præcise midler.  

Stjerne af en grund

Det blev en af de forestillinger, jeg aldrig glemmer. Det var så overdådigt velspillet, så gennemført godt tænkt og lavet, at man gik derfra med bevidstheden om, at der er en grund til, at nogle skuespillere bliver så store stjerner, som Helen Mirren med al mulig grund er. 

Til oktober kan man se hende i filmen “The lady in gold”, hvor hun også er vidunderlig. Men filmen og rollen er ikke legendarisk på det plan, mange af hendes andre roller har været. Men god er hun altid. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s