Når nu det endelig er godt vejr, så:

20150630_183121_003

skynd jer at få set noget udendørs teater. Lige om lidt skal man sikkert igen have uoverskueligt mange tæpper og trøjer med for at klare en aften. 

Der har været smukke aftener i denne uge – og der er flere på vej, forlyder det.

Brug en af dem i Kgs. Have, ovre ved Georg Brandes Plads. Her spiller HMF Brændende Kærlighed igen i år og netop nu deres komedie “Flueben” om en singlekvinde med styr på det hele. En munter gadeteaterforestilling, der for en gangs skyld ikke fremstiller den enlige kvinde som en stakkel. Hende her kan skam det hele selv, og hun har det fint som single. Men selvfølgelig slutter det ikke bare dér.

20150630_175535

HMF Brændende Kærlighed: “Flueben”. Kgs. Have indtil 19. juli. Tirs-fre. kl. 19, lør-søn. kl. 16. Senere turné. 

Helt lige så begejstret er jeg ikke for den anden klassiker, når det gælder københavnsk gadeteater, Dansk Rakkerpak.

I år er de på Frue Plads med en forestilling om de tre fra kommunen, der ikke kan finde ud af at dele en Guldbarre fra Tom’s. Som udvikler sig til en ægte guldbarre og den mere gemytlige kamp om chokolade til en magtkamp mellem tre barske fyre og en meget musikalsk og morsom kvinde. Der faktisk er det mest oplivende i en ellers noget træg forestilling. Det er som om Rakkerpaks ellers overdådige gags og idiotiske indfald er tørret ud i ørkensolen denne gang.

Men det er gratis, det er for alle aldre, og I kan lige nå det i Kbh.

Dansk Rakkerpak: “Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”. Frue Plads til 5. juli, derefter turné. 

Og så er der selvfølgelig klassikeren, når det gælder udendørs teater: Grønnegårds Teatret, der nu er rykket tilbage i Designmuseum Danmarks smukke og noget større have.

20150626_191619I år med en Nikoline Werdelin urpremiere, der også tager fat i kvinderollen – både før og indirekte  nu. “Visen om Sidsel” bruger nemlig en virkelig historie fra 1700-tallets København om en kvinde, der forklædte sig og levede som mand til et stykke om kvindens muligheder og liv for små 300 år siden, men fordi Werdelin er en god dramatiker, trækker historien alligevel også linier ind i vor tid.

Mest bevægende er faktisk Peter Christoffersens stærke, men afdæmpede historie om soldaten, der er delvist ødelagt af krigen. Og derfor aldrig kan få ro og et lykkeligt liv. Men Johanne Louise Schmidt er et vidunder af slidsomt liv, råstyrke og handlekraft i den bærende rolle som Sidsel.

“Visen om Sidsel”, Grønnegårds Teatret. Til 22. august. 

Men ellers så er det svært ikke at pege diskret på Grønnegårds Teatrets næste premiere – “Tribadernes nat” – der spiller hos naboen Odd Fellow Palæet. Det er en virkelig godt stykke af Enquist, men…. Det er især og altoverskyggende Lars Mikkelsens første teateroptråden i snart flere år. Dét i sig selv er der grund til at glæde sig til, og allemest over.

I slutningen af denne måned åbner den store Passage Festival i Helsingør. Den starter den 28. juli med en gadeteaterdag i Gilleleje – sidste år var det en kæmpesucces. Og fra 29. juli og fire dage frem er der nærmest nonstop teater i Helsingørs gader.

Rund festivalen af med at tage på Kronborg, hvor der fra 1. august er besøg af Statschauspiel Dresden med “Hamlet”. Da de var her for et par år siden med “Købmanden i Venedig” var det suverænt en af mine største sceniske oplevelser den sæson – og den står stadig meget stærkt i min bevidsthed. De har også her den strålende, begavede Christian Friedel med, og denne gang i titelrollen som Hamlet himself. Instruktionen er af Roger Vontobel, hvis udgave af “Heksejagt” på Det Kgl. delte folk. Jeg var vild med den minimalistiske iscenesættelse, der med uhyggelig præcision fik dramaets gru frem. Så jeg tror på en “Hamlet”, der er værd at se, også i eventuelt regnvejr!

Passagefestival, Gilleleje og Helsingør. 28. juli – 1. august.  

Statsschauspiel Dresden: “Hamlet”. 1.-4- august, Kronborg. 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s