Historiske Dage tåler gentagelse

I denne weekend lagde – den selv historiske – Øksnehallen i København første gang hus til en ny festival. Historiske Dage præsenterer Danmarks- og verdenshistorien på en ny måde for det store historieinteresserede publikum, der er.  

Øksnehallen HD

Historiske bøger og biografier fylder mere og mere i forlagenes udbud. Der er foredrag, kurser i slægtsforskning, mere og mere materiale online. På TV er udenlandske kanaler og DR K fyldt med udsendelser om 2. verdenskrig især, Hitlers hunde, Luftwaffe, kvinder som spioner, de enkelte bombardementer og mange andre emner. For nogle måneder siden diskuterede alle “1864”, i torsdags havde filmen om “9. April” så premiere.

Historieinteressen er stor og stærk. Den er også alsidig hos mange. Men fremfor alt er den ret aldersspredt. Det så man tydeligt i Øksnehallen, da Historiske Dage for første gang løb af stablen her i weekenden. Der var rigtig mange unge overalt,  en del af dem i historiske dragter, men fuldt ud ligeså mange i standene eller som gæster.

Kvindegruppe ca 1915 HD

100 året for kvindernes valgret var meget synligt på festivalen i form af mange unge kvinder i de smukke, hvide kjoler fra dengang, suppleret af kvinder i lange sorte kjoler med store hatte – som man så dem på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915.

1. verdenskrig har også fået en øget bevågenhed efter sidste års markering – der var kødrand om scenen, da en række mænd viste datidens meget pompøse og imponerende uniformer frem.

Kvinde + soldat 1914 HD

Til gengæld virkede det som om, interessen for 1864 er ved at stilne lidt af. Det kan man ikke nødvendigvis give Ole Bornedal skylden for, det har snarere at gøre med, at den krig har fyldt utroligt meget de senere år efter Tom Buk-Swientys bøger, så måske er vidensbehovet ved at være opfyldt.

Historie er blevet sexet

Det er ikke længere kikset og mærkeligt at interessere sig for historie. Det er ikke længere noget, man forbinder kun med folk i posede, blankslidte fløjsbukser og med fedtet pagehår og dårlig ånde. Selv om de modne, dårligt klædte mænd også var at finde i disse omgivelser, så respekterer man dem idag for den viden de besidder – og heldigvis for det. For den afvisning af historie som noget, der er interessant og vigtigt at kende til, som faget har været udsat for før, har brug for et modspil.

Den evige fokuseren på fremtiden og på alt det nye, der skal ske – og helst skulle være sket i går! – har måske netop fået sat fokus på, at den fortid vi lader bag os, er relevant at kende til. At vi kan lære noget af den, men også at det for en hobbyhistoriker bare er interessant, sjovt, spændende at kigge ind i andre perioder og tankegange.

Samtidig er der helt klart også kommet et meget større fokus på formidlingen af historien. Ikke bare fordi nettet har gjort meget meget lettere, for eksempel gjort materialer mere tilgængelige for alle.

Men især fordi yngre historikere og historieformidlere har så meget mere fokus på, at ikke-indviede også skal have noget ud af den viden, de besidder og som er vigtig. Det var helt evident i dag, hvor lette yngre historikere er at forstå og lytte til, selv når de taler om komplekse emner eller noget, der ikke er så let at forklare for ikke fagfolk. Det har betydet et stort løft for historieinteressen blandt almindelige mennesker.

Soldater HD

Må gerne blive en tradition

Historiske Dage tåler en gentagelse. Den tåler at blive en tradition.

Der var allerede mange udstillere af, det var første gang. Men der var synligt plads til flere. Og især kunne det være skønt at opleve flere af de mindre provinsmuseer komme med. For de har tit interessante og gode udgivelser, som man ikke får kendskab til, medmindre kan aktivt søger efter dem. Hvilket jo kræver, at man kender til dem.

Det kendskab er standene på Historiske Dage med til at skabe. Ligesom det uden tvivl også vil kunne anspore en kulturturisme, hvis de er med. Med oplæg, udstillede værker og andet får man kendskab til steder på Danmarkskortet med en særlig historie, som man måske godt ville køre en omvej for at opleve irl.

Men mest af alt vil det være fint at festivalen bliver en tradition, fordi man opdager, hvor meget man ikke ved, og hvor meget der er at tage fat på og se nærmere på i historien. Også selv om målet ikke nødvendigvis er at være den menneskelige udgave af  Grimbergs Verdenshistorie.

Hønseskidning HD

Dette års nu overståede program kan ses  på historiske-dage.dk. Men fremover vil det også være her, man får at vide, om festivalen vender tilbage næste år eller om der sker noget andet på området.  

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s