Standup – også til det grå guld

Det er 25 år siden, standup for alvor slog igennem i Danmark. Den første store generation af komikere nærmer sig de 50, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at comedy ikke bare handler om “pik og patter” længere.

Da jeg fik mit første “rigtige” journalistjob på ungdomsbladet Tjeck i starten af 1990’erne lagde jeg ud med en artikel om den der nye genre, standup.

Egentlig havde jeg helst skrevet om noget klassisk teater, som jeg elskede. Men jeg var jo godt klar over, at det var fordi jeg var lidt gammeldags og underlig. Det var min lille, faglige niche, som jeg primært delte med folk, der var over de 40. Og det var ikke lige dem, vi skrev for.

Så en aften tog jeg ind til DIN’s i Lille Kannikestræde for selv at opleve, hvad det gik ud på. Der var masser af mennesker i lokalet, og jeg sad nede bagved og lyttede til de tre komikere. De to første syntes jeg var ret umorsomme. Jeg kan ikke på nogen  måde tvinges til at huske, hvem de var i dag – måske er de blevet til noget. Men den tredje var ret sjov. Han hed Carsten Bang og jokede med at være jyde i København. Jeg gik hjem fra klubben med en vag ide om, at det måske alligevel ikke var så håbløst det nye komik. Omend jeg nu aldrig rigtig satte mine ben hos DIN’s igen.

Det var en ung Casper Christensen, der havde kontaktet Torben Din nogle år før for at høre, om ikke han var frisk på at lave nogen Open Mic aftener på sin restaurant. Ligesom dem man havde i USA, hvor han havde været udvekslingsstudent nogle år før.

Det er altså med god grund, at Casper Christensen altid har haft den særstatus indenfor comedy, som han har. Også i den store offentlighed.

Til Berlingskes teatertillæg, Alt om Teater, skrev jeg en feature om comedyscenen, der er blevet voksen nu. Det giver vel næsten også sig selv, når den første store generation af komikere – Casper Christensen, Frank Hvad, Jan Gintberg, Lars Hjortshøj og det hold – nærmer sig de 50 eller allerede har rundet det skarpe hjørne. På et eller andet tidspunkt bliver det selvsagt patetisk at tale om at score, går i byen og alt det med “pik og patter” og drengerøvskultur, som meget har været billedet af standupscenen herhjemme.

Der er kommet en anden bredde over comedyscenen, siger Karen Sophie Lerhard fra FBI i artiklen i Berlingske. Blandt det publikum, der kommer til showsne, men bestemt også blandt komikerne selv. For eksempel er der flere unge kvinder, der begynder at se en mulighed for at blive standuppere.

Der er så også kommet flere kvindelige rollemodeller til. Linda P er selvfølgelig den, der falder mest i øjnene. Men lige nu turnerer en Sanne Søndergaard også med sit show “Kvinde?”. Hun er samtidig repræsentant for en anden side af comedyscenen, der også er i fremdrift, nemlig den holdningsorienterede. Hvor der er politisk bid og holdninger på spil i jokesne. Noget Jan Gintberg var den første, der spillede ud med. Dels med sin Tale til Nationen, dels i sine soloshows, hvor han ikke har været så berøringsangst for at spille ud med politiske kommentarer.

I artiklen “Comedyscenen er blevet voksen” taler lektor og afdelingsleder på Revymuseet, Michael Eigtved, om den nye modenhed hos de etablerede komikere. Først blev de fædre, så kom midaldrende snigende så småt og med den dødsangsten. Sådan er det med de fleste mænd over 40. Men for nogen af dem var dødsangsten også reel, det er det Geo lavede et show over med titlen “Kemo og comedy”.

Men også hos en Thomas Hartmann, som jeg så i sidste uge i Viften, er døden og alvoren en central del af hans show “Betamax”. Her fortæller han om depression, om at nå dertil i livet, hvor han ikke syntes, der var andet tilbage på tallerkenen end broccoli og han seriøst overvejede at takke af. Helt af.

Thomas Hartmann premiere1

Thomas Hartmann til premieren på “Betamax” – et show om at blive ældre og føle, at tiden går meget hurtigt. (Foto: FBI/PR) 

Det er nok lidt sværere at agere som publikum i de sammenhænge. For selvfølgelig bliver det præsenteret med humor, men det er jo samtidig alvor. Det er vi aldrig i tvivl om. Der var en del den lørdag aften i Viften, som vist synes, det blev lige stramt nok i forhold til det, de havde håbet på sådan en lørdag. Godt placeret i salen med popcorn og fadøl.

Som Michael Eigtved siger i artiklen i “Alt om Teater”:”I det øjeblik, hvor det, du vi tale om er mere kompliceret, kan du ikke klare, det afbrydes hvert 1 1/2 minut af et grin. Der må være lidt mere seriøsitet i det, og så bremser komikerne lidt op og begynder det at bevæge sig i en anden retning end den klassiske stand up.”

Jeg synes jo, det klæder genren at blive mere moden. Og jeg har de sidste dage anbefalet folk over de 65 at begynde at følge med i, hvad der sker på den front. Fordi det har en appel og både en bredde og en dybde i emnevalg og humor som gør, at de ældre af komikerne henvender sig også til os over 40. Vi genkender os selv og vores virkelighed også. Eller får et twist til samfundet og hverdagen som er tiltrængt. Og som netop er det, komikken kan, når den er bedst.

Og det er den hos mange af komikerne lige nu.

Hvis man vil følge de nye upcoming komikere, så starter DM i standup i midten af marts. Det kulminerer med finalen på Bremen den 10. april. Se hvor der er shows på FBIs hjemmeside

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s