En weekend i det analoge tegn

Bogmessen er så slut i denne omgang. Der mangler stadig noget udsyn, men der er grund til at prise, at bogen – dette analoge monster i papir, der fylder og ikke har billeder- kan samle så mange, så forskellige mennesker i en hel weekend.

IMG_1036.JPG

Den længste kø trak Linse Kessler lørdag. Og den voksede kun da hun dukkede op.
Sjældent har jeg set så broget en flok i en litterær sammenhæng. Man så tydeligt kontrasten, da et ægtepar + veninde i Eccosko, rygsæk og vindjakker flaksede rundt om i køen for at finde over til en anden stand. De tre var de typiske Bogmesse gæster – det var de færreste andre på lige dette sted.

Men da jeg kom hjem skrev jeg et hip hip hurra for Linse på min Facebookvæg.
For der stod hundrede af mennesker og ventede på hende. De havde betalt 115 kr i i dgang og de købte hendes bog til 150kr. Dvs. de læser i hvert fald dén bog i år. Og hvis bare 1% af dem også kommer til at læse mere end den, så er der grund til at sige hip hurra for Linse, og for at hun tog skridtet fra den populære TV3 over i den gammeldags bog.
Flere af den type tak. Zlatans biografi fik jo også tusindvis til at læse bøger – og en meget stor gruppe var nybegyndere.

Prøv lige at slukke for Netflix, tak
Når der er grund til at glæde sig over Linse, så er det fordi, at hun i det mindste flytter nogle mennesker.
Da Kulturministeren i dag var i P4 mødes hun af to studieværter, der siger, at jo uh, de ville da gerne læse mere, men det var jo svært at slukke for Netflix.,
Man taler altid kun om Netflix som en udfordring for flowtv. Men mest af alt er tjenesten måske ikke så meget en udfordring for bare medierne, som det er en sovepude for menneskene i al almindelighed. Fordi det Netflix tilbyder, det der er deres succes, er, og ofte ren og uforpligtende underholdning. Og da det nu er hipt og smart med streamingtjenester, er det derfor helt fint at sige, man opsiger sit flowtv og dermed dokumentarprogrammer, nyhedsudsendelser og debatprogrammer, fordi Netflix – altså film og serier – er fremtiden.
At læse en bog istedet er jo i tilgift mere besværligt. Det fremgik indirekte af studieværternes omtale af den kontra brug af Netflix.

Men Linse kan hive i hvert fald en stor gruppe mennesker væk fra både flowtv og streaming og ind på Bogmessen og ned i hendes bog også.
Hip hip hurra!

Hvad fanger dig ind?
Stande er der nok af. De store forlag har været her hele tiden, og deres stande indrettes på samme måde år for år – hvilket igen vil sige: nærmest som dengang i Forum.
Men hvad fanger så ens blik, når man driver rundt og ikke lige skal holde øje på klokken og nå en forfatterspørgerunde et sted?

Det kræver noget at få os til at standse. Men nogen ved, hvad der skal til.

IMG_1034.JPG

Claus Dalby er selvfølgelig mand for at pynte med de mest overdådigt, fantastiske buketter, der både er julede og alligevel bare lette og smukke.
De kunne snildt få mig til at købe et hav af hans havebøger – selv om jeg aldrig ville gide gøre alt det, der kræves for at få den slags have.

#jussi(kansit)kram
Men mesteren her er og bliver Jussi Adler-Olsen.
Den stand var så gennemtænkt, så vanvittigt godt lavet og samtidig så spændende, at jeg bremsede med det samme.

IMG_1035.JPG

Jeg har læst Afdeling Q bøgerne, men det er typisk den slags bøger, jeg ikke køber, men låner mig frem til (jeg kan huske dem for godt nemlig, til at læse dem flere gange). Alligevel havde jeg lyst til at gå på opdagelse i standen.
Ideen med at opbygge væggen i Afdeling Q med et mysterie, man selv kan forsøge sig i, er suveræn. Og jeg lover jer, det var gode spor.

IMG_1033.JPG

Papfiguren med Jussi, der oversvømmede messen og iøvrigt har været overalt siden “Den grænseløse” kom, er en dyr, men dygtigt lavet gimmick. Den har fået rigtig meget presse i sig selv, og nu genkender man den. Ligesom den også har haft sit eget liv på sociale medier. Men den kræver selvfølgelig også en forfatter af en særlig berømmelse og et forfatterskab, der er stort og sælger meget til mange.

Så alt i alt er Bogmessen opmuntrende.
Det hjalp selvfølgelig også, at Merete Pryds Helle og jeg vandt den store Klassikerquiz hos bibliotekerne i skarp konkurrence med bl.a. litteraturredaktør Søren Kassebeer fra min egen avis, Berlingske.

Et forfatterskab i en håndtaske

Og det giver mig altid noget med hjem at høre Helle Helle fortælle om sine bøger. Som hendes charmerende, meget åersonlige indskud om, at hun fra starten af havde tænkt at hendes “forfatterskab skulle kunne være i en håndtaske”.
Jeg så ned på min taske og tænkte, at dét kunne sagtens lade sig gøre. Også selv om hun skrev flere.
Det er da en fantastisk tanke, at man altid, uanset omstændighederne og det indtrufne, vil kunne putte sine Helle Helle bøger i en håndtaske og drage lykkeligere ud i det ukendte.

Jeg hørte hende lørdag i en fin, begavet samtale med Jes Stein Pedersen.
Søndag skulle hun tale med Micahel Jeppesen.
Det fik mig til at tænke på, at noget af det, jeg synes, er galt med Bogmessen i nyere tid, er, at den genbruger. Konstant og igen og igen.

Selvfølgelig vil forlag gerne promovere deres forfattere, men det ville være så fedt, hvis en stor forfatter kun optrådte én gang på en Bogmesse-weekend. Ud af røret med jer venner, og ellers er det bare better luck next time. For vedkommende kommer ikke igen.

Nu kan du høre dem x antal gange om dagen! Alle tre dage. Plus næste år også, uanset om de har udgivet noget nyt eller ej.
Mens de store, udenlandske navne i store, genreomfavnende debatter fx., de er der stadig ikke.

Bogmessen er på den måde blevet større – i fysisk forstand. Men mindre i litterær.

IMG_0351.JPG

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s