Glamour rimer ikke på teater

Berlingske har i påsken haft en fin, faktuel serie om skuespillerlivet – som det er sådan ude i det virkelige liv.

Hvor det for selv de dygtigste, mest kendte skuespillere ikke er så glamourøst, spændende og fremfor alt velbetalt, som man måske især tror – og drømmer om – som ung, muligvis håbefuld aspirant til faget.

Funktionæransættelse giver ikke god kunst
Ikke at det er noget, nogen piver over. Det er bare sådan, det er. Danmark er et lille land. Og selv om vi har vanvittigt mange teatre – man kan også diskutere, om ikke vi har for mange – selv om ikke mindst tvproduktionen herhjemme går vamvittig godt og selv om dansk film er en succes, der også eksporterer danske skuespillere til udlandet, så bliver der stadig uddannet mange skuespillere hvert år, og teaterverdenen er ikke der, man skal søge hen, hvis man har brug for tryghed i ansættelsen og arbejdsgiver betalt pension.
At høre nogle tale om, at skuespillerne ikke ved, hvad de skal lave om et år, synes jeg mest er udtryk for en problematisk funktionær-tankegang, som kun er til skade for kunsten (men nu har jeg selvfølgelig også været selvstændig hele min karriere).
De af os, der er gamle nok – mig! – husker de sidste levende eksempler på Det Kgl. Teaters tidligere meget faste kontrakt med sit ensemble. Som betød, at vi i 1990’erne havde nogle af de sidste overlevende ansatte fra ordningen, som kom vaklende ind og dårligt kunne huske eller med klar nok røst sige deres ene lille replik. Det var ikke til glæde for nogen overhovedet!

Men det kræver fleksible regler
Det er til gengæld ikke ok, at alt for mange spiller gratis. Og at Berlingske i dag skriver, at det bl.a. sker indenfor børneteatret iflg. deres undersøgelse, er da noget, man virkelig bør se på internt i miljøet.

20140421-155616.jpg

Men frataget brådne kar og problematisk sammensatte produktioner er det største problem i denne sammenhæng sådan set reglerne for dagpenge, og hvornår et arbejde er et “rigtigt” arbejde.
Det er de samme problemer, man trækkes med i mange andre, især kreative, brancher i disse år, hvor det er som om, man siger ét om det moderne arbejdsmarked, men regelsætter for et helt andet og meget mere gammeldags.

De allerfærreste skuespillere er fuldtidsbeskæftigede 12 måneder om året.
Prøv selv at lave en lille tænketest med de 10 mest kendte skuespillere, du kan komme i tanke om – hvornår har du sidst set dem på en scene eller i en tvserie eller film? Og var sidstnævnte så lige lavet eller optaget måske i efteråret?

Skuespillere og andre teaterfolk, eller andre kulturarbejdere, er ikke arbejdssky eller krukkede eller bange for at tænke skævt og anderledes for at få løn på kontoen. Men som reglerne for især supplerende dagpenge er lige nu, er det et kolossalt problem, at man hellere vil have dem til at lave ingenting og gå fuldtidsarbejdsløse, end lave fleksible regler som betyder, at de kan få supplerende dagpenge spredt over fx. en længere periode. Eller man kan se bort fra regler om at tage kurser eller andre jobs, hvis folk kan bevise, de har et skuespillerjob om kort tid.
Mange skuespillere er ikke blege for at tage løse jobs imellem teaterjobs, men det er jo præcis den slags de løse jobs, der forsvinder i disse år. Mange tager også en ekstra uddannelse, som de kan bruge. Men arbejdsmarkedet for skuespillere er skruet skævt sammen, og kræver en stor grad af fleksibilitet hos sine udøvere. Så er der en casting, så er der én dags reklameoptagelse, så er der to timer på radioen, en lydbog der pludselig dumper ind eller to dages dubbing af en tegnefilm. Det er svært at kombinere bare et andet fast deltidsjob parallelt med at være skuespiller.

Så lav noget amdet
Nogle vil sikkert mene, at det er urimeligt, at de skal støttes af skattekronerne på den særlige måde – hvis ikke de kan leve af det, de er uddannet til, må de finde noget andet.

Det kan vi da godt sige. Men så lukker vi mere eller mindre en dansk produktion af film og tvdrama og må lukke de fleste af de bedste teatre herhjemme. Tilbage vil være Det Kgl. Teater i minimeret udgave, landsdelsscenerne og en håndfuld skuespillere, der er ansat på teatre – som de tit selv er ledere af eller hvor de selv producerer forestillingerne.
Men rigtig mange af dem, som de fleste af os nødigt vil undvære at se, dem tvinger vi væk fra faget i så fald. For selv stjerner har perioder, hvor der ikke er bud efter dem. Som Nikolaj Coster Waldau berører i et interview også i dagens Berlingske:

20140421-161747.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s