Skal teatret være for de få?

Skal teatret være for alle? For de få? Hvornår bliver det så for ingen? Aarhus Teater debatterer et vanskeligt, men interessant emne for en kunstart, der modtager millioner i statsstøtte hvert år.

Filminstruktøren Simon Staho er en mand, man må synes, sætter en ære i at blive set af så få som muligt. Senest vakte hans massivt støttede og knap nok sete musicalfilm “Magi i luften” heftig debat om rimeligheden i at give millioner af støttekroner til en film, som få mennesker så. Hvad man nok godt havde vidst på forhånd, om ikke andet så udfra resten af Stahos værk.

Teater for de meget få
Lige nu er han aktuel på Aarhus Teater med forestillingen “Hjertet skælver”, som jeg selv har anmeldt i Kr. Dagblad.
Hans forestilling starter som en kunstinstallation og fortsætter på kælderscenen i totalt mørke, på hårde bænke, hvor vi lytter til en række skuespillere, der gengiver brudstykker af Peter Asmussen tekster.
Enkelte aftner må der kun sælges en håndfuld billetter, andre tre håndfulde og fuldt hus svarer til en brøkdel af det normale antal tilskuere til en teaterforestilling.

På den baggrund rejser Aarhus Teater selv den interessant teaterdebat om teatret skal være for alle.
Det sker på torsdag den 20. Februar kl. 19 i teatrets smukke Kampmann-sal.

image

I debatpanelet sidder Staho og Asmussens selv, DR2 journalist Adrian Hughes, teatrets chefdramaturg Trine Holm og lederen af Fredericia Teater, Søren Møller – som må siges at være repræsentant for den stik modsatte slags teater, med teatrets samarbejde med ikke mindst Disney koncernen om familiemusicals. Meget længere væk fra Simon Stahos kompromisløse, smalle kunst kommer man ikke!
Moderator er PR mand Christian Have.

Aarhus Teater gav Simon Staho helt frie tøjler. Det har været afsindig dyrt set fra et Excel ark. Men er pengene givet godt ud eller skal store, stærkt støttede institutioner som en landsdelsscene holde sig fra den slags?
Jeg kan ikke deltage i debatten på torsdag – jeg skal såmænd se den stensikre publikumsbasker “Den grønne elevator” (som er lige så langt fra Simon Staho som Fredericia Teaters musicals er!), så jeg vil ytre mig her istedet.

Når bare der er noget til alle
Og mit svar er ret enkelt, at ja – det skal der være råderum til.
Jeg var ikke den store beundrer af “Hjertet skælver”, men her en lille måned efter, så vil jeg klart sige, at det er den, jeg husker, mens den mere ligeudadlandevejenudgave af Ibsens “Rosmersholm” er gledet mig af hænde. Borte har så småt taget den, som det sker med så mange udmærkede, men ikke bemærkelsesværdige forestillinger.

Men man kan og skal kun lave et eksperiment som “Hjertet skælver”, fordi der samtidig er så meget andet publikum kan vælge. I en sæson med både en Kim Larsen teaterkoncert, både en nordisk og en europæisk klassiker og Stig Rossen i “Les Miserables”, kunne jeg da godt strække mig så langt som til at mene, at Aarhus Teater er forpligtet til at lave noget som Stahos publikumskrævende og nærmest arrogante teater. Fordi det viser scenekunstens bredde.

Og der er overskud
Men det kræver, der er overskud på kontoen og hos publikum. Hvis teatret var i minus både i sit forhold til publikum og på regnskabet, så ville jeg mene, det var urimeligt at gøre det. væsentligt er eksperimenter som “Hjertet skælver” heller ikke for udviklingen i dansk teater og kunstens fremtid.

image

Tilmelding til arrangementet på Aarhus Teater på torsdag kan ske på aarhusteater.dk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s