Skal kystturismen vige for kulturturisme?

I årevis er der satset på kystturismen, når man skulle markedsføre Danmark. Men de sidste 20 år er antallet af turister faldet støt. Som kulturministeren siger i et interview i dagens Politiken, er det nok på tide at tænke nyt.

Egentlig er det jo absurd, at vi i Danmark er så fokuserede på at markedsføre vores kyster og natur til turister. Jeg mener: Bortset fra lige sommeren 2013 så regner det jo en stor del af tiden. Landskabet er ret fladt. Men ja, der er masser af skønt vand rundt om os. Som man jo så især er glad for om sommeren – hvis solen skinner…

20140123-122644.jpg
Lønstrup lidt udenfor Hjørring er næsten postkortidyllisk for turister – især i godt vejr

Men de sidste lidt over 20 år er der sket et fald på 27,5% i kystturismen. Ikke desto mindre er det stadig den, man satser markant på og nu vil have særlig fokus på at få igang igen i et nyt udspil. Mens storbyturismen, der i samme periode er steget med 78%, ikke har nær samme fokus fra dansk side.

Det stikker kulturminister Marianne Jelved med god og saglig grund til i dagens Politiken. Hvor hun blandt andet peger på, at mange af de kinesiske turister – som man netop gerne vil modtage flere af i årene, der kommer – kommer fordi de kender H.C. Andersen. Jeg tillader mig også at tvivle på, at pengestærke russere, som man også har et godt øje til indenfor turismen, i specielt høj grad kommer fordi de har hørt, om den dejige strand ved Marielyst eller Blokhus.

Jeg har tidligere skrevet om det mærkelige i, at vi ikke i

20140123-124414.jpg
langt højere grad har udnyttet al den hype, vi har fået med DR Dramas internationale succes med Borgen og Forbrydelsen eller Jussi Adler-Olsens millionsalg af krimier til at markedsføre os overfor turister. I London starter der en Nordicana festival om en uge, Lars Mikkelsen og Ulrich Thomsen får i øjeblikket enorm omtale og mange roser på sociale medier for deres roller i kulturserier som “Sherlock”. Ligesom byen i næste uge vil modtage større grupper af udenlandske fashion-journalister fra de store magasiner til vinterens Fashion Week. For nogle år siden var det en sensation, da de første kom, nu er Copenhagen fast på deres liste.
Norden, Danmark, København er interessant. Det helt afgørende skridt ind i spotightet kom, sagde en udenlandsk journalist i udsendelsen “Moderedaktørens Dagbog” på DR K, da Noma blev Verdens bedste restaurant for 2. gang. Da rettedes alle øjne mod Danmark.
Og som man også kunne se i serien om hotel Claridges på samme DR K igår, så var der 4.500 opkald til hotellet på én dag, da de åbnede for bordbestillingen til Nomas pop up (som det så ikke måtte hedde, fordi det var en madoplevelse) restaurant i det fornemme hotels balsal.

Istedet for så stædigt at fokusere nærmest udelukkende på kystturismen, i dag selvfølgelig endnu mere fordi der i yderområderne er så stor brug for arbejdspladserne indenfor turismen, så bør man lytte til de internationale medier – og kulturministerens argumenter. Og helst inden det er for sent. For lige om lidt er det et andet område der er must see stedet.

20140123-125846.jpg Og så skal vi da heller ikke glemme, at kystturisme og kulturturisme (inkl. gastronomien) sagtens lader sig kombinere. Med Helsingør, Kronborg og Brostræde isen som fremmeste eksempel!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s