Har du talt med publikum idag?

20140108-011539.jpg Publikum på Aarhus Teater i foråret 2013

Selv har jeg bare lyttet. Men det er fuldt ud lige så interessant.

Jeg var alene i de og se “Don Quixote” på Betty Nansen Teatret i aften. Almindelig spillegang, almindeligt publikum. Overvægt af 60+, men der var yngre islæt også.

Man ved ikke, hvad der sker
Fordi jeg var alene, gled jeg ind i samtalen bag mig. Mellem en moden og en ung mand.

“Det spændende er jo, at det er live. At det er levende mennesker, der står deroppe. Man ved aldrig, hvad der kan ske så”, sagde den ældste af dem.

Det var nærmest scenekunstens mantra, dens slogan, han leverede liv dér. Det kunne være plakatteksten for et fremstød for at gå i teatret.
Her har jeg ellers været træt af den sætning. Fordi jeg synes, den er slidt, jeg har hørt den et uendeligt antal gange. Men det er jo samtidig også rigtigt. Det er sådan, det er.

Hvad tror de om teatret?

20140108-012320.jpg Betty Nansen Teatret (PR-foto, Betty Nansen)

Efter pausen sad de og småsnakkede ud fra programmet. Og opdagede, at årstallet 1605, som forestillingen ofte gentager faktisk var romanens samtid.
“Det er dejligt, det er moderniseret, så det ikke…” sagde den unge mand uden helt at fuldføre sætningen. Jeg gætter på, han mente, at det så ikke var så gammeldags.

Interessant tænkte jeg på 10. Række. Hvad er det egentlig folk forestiller sig om teatret?
At Poul Reumert har indspillet en smalfilm, man underviser efter på teaterskolerne? At man spiller Holberg komplet efter bogen og uden at rette en eneste regibemærkning?

Denne uudsagte flagrende sætning er fatal for teatret i forhold til publikum, men især de unge. Fordi den er udtryk for en forvredet og helt fejlagtig ide om, hvad nutidigt teater er.
Hvis man endda synes, Katrine Wiedemann er moderne, kan man klare meget. For selvfølgelig er hun modernistisk i sin stil, men også meget teatralsk. Meget teater-teater. Måske var det derfor hendes spillefilm, “Viceværten”, ikke ligefrem blev en blockbuster i biograferne sidste år?

Så husk at høre publikum
Ikke bare smuglytte til dem, men tale med dem og lytte seriøst til det, de siger. Betty Nansen spørger faktisk deres publikum meget, så det er ikke dem, det her er rettet imod.
Men man kan som insider i teaterverdenen godt blive ret overrasket over, hvad det egentlig er, publikum lægger mærke til. Hvad de rent faktisk synes, er det særlige ved teatret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s