Ønsker til det nye Projektstøtteudvalg for scenekunst

I dag har Marianne Jelved udpeget de sidste to medlemmer af det, der hidtil har heddet Scenekunstudvalget. Fem personer, der har en stor del af ansvaret for, i hvilken retning udviklingen kommer til at gå i dansk scenekunst

Måske har de især et stort ansvar for udviklingen, fordi de dybest har så få midler at fordele.
Det tidligere Scenekunstudvalg, før det Teaterrådet, nu Projektstøtteudvalget for scenekunst, sidder med de få frie midler, der er til rådighed i Danmark. Hvor langt hovedparten af teaterstøtten er bygget op om institutioner, der har mursten rundt om sig. Små som store, de teatre der modtager flest penge i det her land er rammet ind af vægge og kører som klassiske teatre med en fastansat ledelse, et repertoire og mange gange også et ensemble af fastansatte skuespillere.

Kun otte procent af teaterstøtten er til fordeling i Projektstøtteudvalget.

Flere frie midler
Derfor er vi nogle, der der meget gerne så, at man i en tiltrængt gennemgang af teaterstøtten, flyttede flere penge over i de frie midler.

20131210-142734.jpg

For det er i høj grad her, at de uafhængige scenekunstnere af alle typer har deres eneste, men vigtige chance for at få råd til at realisere deres ideer. Og nej, det er sjældent de projekter, der trækker i tusindtal af publikummer, men de er helt afgørende for, at der også i fremtiden kan skabes teater, der vil gøre det.
Det er i disse projekter, der er mulighed for at lave virkeligt mærkelige forestillinger. Eksperimentere sindssygt med teaterformen. Med publikumsinddragelse og interaktivitet. Det er det eneste sted, man kan gå hen, hvis man er ung kreativ kunstner med en ide, man gerne vil realisere selv. De faste teatre vil sjældent lukke sådan en person ind på scenen og samtidig investere egne midler i det.

En stor del af de teaterfolk vi har i Danmark og som internt i teaterkredse anses for meget væsentlige for teaterkunsten er henvist til at realisere deres kunst via dette udvalg. En del af dem vil man aldrig kunne masse ind i så faste rammer, som fx. et egnsteater er baseret på. Primært fordi deres måde at skabe teater på er helt anderledes – som med et Hotel Pro Forma, der får den faste del af deres økonomi fra Scenekunstudvalget.

Og her kommer vi så frem til et af problemerne, måske det største ved de såkaldt frie midler. Nemlig at en stor del af dem overhovedet ikke er frie. Men helt faste. Fordi selv garvede, væsentlige teaterkunstnere enten skal passe ind i de klassiske, faste rammer eller er henvist til at gå på projektstøtten.

To ønsker til de fem nye
Så ønsket til det nye Projektstøtteudvalg for Scenekunst, der får instruktør Ditte Maria Bjerg som forkvinde, er især:
– At de kæmper for at få flere midler frigjort – også selv om det betyder, at der bliver oprette færre nye teatre eller nogle eksisterende bliver beskåret lidt. Det er i udvalget, at pengene primært bruges på kunsten. Ikke på administration og husleje.
– At de går benhårdt efter, at der oprettes en Åben Scene i Kbh. Studehandlen med at lægge pengene i en pulje som især teatre udenfor Kbh kan søge til at spille i hovedstaden, har intet med det væsentlige ønske om en scene, der kan rumme det anderledes, det skæve, at gøre. Der er hårdt brug for et hus, der er åbent for netop de små projekter, der har fået midler fra Projektstøtteudvalget. Hvor teatret kan udvikle sig helt frit uden at skulle passe ind i et værtsteaters normale, kunstneriske linje.

Ikke mindst det sidste tror jeg nu også, er en højprioritet for netop en Ditte Maria Bjerg.

Alle navne på alle i de nye udvalg kan læses her

God arbejdslyst til jer alle – det bliver garanteret sindssyg hårdt arbejde, som I næsten uanset hvad, især vil få utak for ;-)! Det er ligesom en del af tjansen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s