Det Kgl. Teater skal have ny direktør

Erik Jacobsen er fyret med en vis dramatik. Han skal stoppe på teatret i morgen fredag. Det er sjældent, det sker på den måde. Men teatret trænger til en ny direktør.

Det har det sådan set gjort længe.

Erik Jacobsen har aldrig været en rigtig stærk teaterchef. Han fulgte godt nok også efter en af de mest markante, teatret havde haft i mange årtier, Michael Christiansen, men det handler ikke kun om det.

Jacobsen har aldrig for alvor haft den gennemslagskraft udadtil, som det kræves af en teaterchef på landets største teater. Ingen har rigtig vidst, hvem han var, han var en stilfærdig mand i offentlige sammenhænge – og det skal man have lov til, men det er bare svært at forene med et job som chef for landets Nationalscene.
Det har så heller ikke virket som om, Erik Jacobsen har haft opbakning på de indre linier. Da sagen om balletmester Nikolaj Hübbe brød ud i medierne sidste år, udviste Erik Jacobsen en nærmest katastrofal krisehåndtering ved først at prøve at tilsmudse Helle Hedegaard Heins arbejde, dernæst ikke at lytte til dansernes problemer og det hele problemstillingen dybest set sagde om den institution, han er leder for. For det der stod klart for alle andre, end teatret selv – sådan virkede det i hvert fald – var, at det her ikke for alvor handlede om potentielle misbrugsproblemer, men om en arbejdsplads, hvor nogle af de vigtigste personer ikke følte, de blev hørt eller trivedes.

Erik Jacobsen kom fra en stilling i Miljøministeriet, og det virker som om, at bestyrelsen nu har besluttet, at den baggrund er problematisk i forhold til teaterchef-stillingen.

Skal det være en kunstner?
Sådan er det nu ikke nødvendigvis. Snarere tværtimod. For med tre kunstneriske chefer under sig, kan det let opstå store problemer, hvis den overordnede teaterchef også er kunstner. Ligesom det heller ikke er en kunstnerisk stilling, at være øverste chef for teatret. Det er netop derfor, man har tre underchefer så at sige.
Det handler derimod om den person, man vælger til stillingen. Der er uden tvivl masser af meget velegnede djøf’ere, formidlere eller andre, der kunne fylde chefstolen ud til alles tilfredshed. Men uden at have nogen særlig kunstnerisk baggrund. Faktisk har netop kunstnere i rollen som direktør været af det onde på andre teatre igennem årene. Fordi de gode, visionære kunstnere ikke nødvendigvis er særligt skarpe til økonomi, administration og grundæggende personaleledelse.
Men det er klart, at man har brug for en person, der kan sælge Det Kongelige Teater udadtil. På grund af de mange penge teatret trækker har det en ekstrem bevågenhed og skal dybest set hele tiden begrunde sin egen eksistensberettigelse. Det er hårde betingelser, og i kulisserne lurer både de andre teatre og skatteborgerne på, om teatret nu også lever op til alt det, man kan forvente af et teater, der trækker så mange penge i statsstøtte.

Der er også meget tale om, at der skal ske et generationsskifte. Hmmm? Nu er vi ekstremt ungdomsfikserede i det her land, og jeg er sikker på, det ville se supersexet og lækkert ud med en kvinde på max. 40 som leder af hele butikken. I hvert fald i medierne.
Men der skal virkelig ballast og erfaring til at sidde som chef på Det Kgl. Teater. Der er ikke mange Kasper Holtener i denne verden, der i så ung en alder kunne stå som chef. At være topchef for teatret kræver en erfaring og en ballast, en 32-årig ikke sådan har kunnet nå at erhverve sig.

Henter de Holten hjem?
Til gengæld er det svært ikke at tænke på, om samme Kasper Holten mon er på vej hjem fra London allerede – for at lede det teater, han jo om nogen har en lykkelig historie fælles med. Ingen tvivl om at han kunne løfte opgaven på alle fronter – og så vild er London og han vist ikke med hinanden, at det er umuligt at flytte ham.
I den yngre, men stadig ikke lige så unge afdeling, falder tanken hurtigt på Tivolichef Lars Liebst som en anden mulig kandidat. Han kender det politiske system, han har faktisk en kunstnerisk baggrund også, omend i den tekniske afdeling. Og han har siddet i Tivoli så mange år, at han formodentlig er på udkig efter en ny stilling. Der er bare ikke så mange af dem på det niveau. Imod taler, at Tivoli ikke er haft vanvittigt gode regnskaber de senere år.

Forhåbentlig vælger man en chef med stor erfaring, en der er god til at drive en forretning, som kan sælge den udadtil og som kan forstå medarbejderne, også når de reagerer helt mærkeligt. Bare fordi de lever og ånder for deres arbejde og teatret er vigtigere end deres familie.
Den rigtige person kan sagtens oversætte sine erfaringer fra andre steder i erhvervslivet til teatret.

Men Det Kgl. Teater trænger til at møde “den rette”.

20131128-133548.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s