Kulturkronerne til kunst – fremfor administration

Ordet gives i dag til en anden, nemlig formanden for Danmarks Teaterforeninger Lars Salling. Teksten her er en forkortet udgave af hans debatindlæg på Altinget|Kultur idag. Og er skrevet på baggrund af den debat om prioritering af kulturmidlerne sidste søndag, som jeg havde del i

Af Lars Salling
Formand for Danske Teaterforeninger

“Målet kan vel ikke være, at der skal ligge et teater på hvert gadehjørne?”
Det retoriske spørgsmål kom fra teaterleder Pelle Koppel, Teater V, under den debat om prioritering af kulturmidlerne, Danmarks Teaterforeninger netop har arrangeret.
Debatten sluttede en tredages teatermesse, hvor alle de producenter, der har forestillinger på turné i næste sæson, præsenterer dem for de frivilligt drevne teaterforeninger og for kulturhuse og andre teatre.
Baggrunden for Koppels udsagn var, at begrebet “kulturmidler” er ret luftigt.
Det er et overordnet beløb, men hvor mange af de millioner kroner, der hvert år bruges på scenekunstområdet, går reelt til selve kunsten? Til den enkelte forestilling?

I det tal, man bruger, når man for eksempel taler om et enkelt egnsteater eller Det Kgl. Teater, er det det samlede beløb, man bruger. Dermed altså også de penge, der går til administration, til husleje og el-udgifterne.

Teaterforeningerne er publikumsorganisationer. Det vil sige, at teaterpublikummet er medlemmer af foreningen og blandt publikum vælger man en bestyrelse af frivillige kræfter, der påtager sig at arrangere en teatersæson sammensat af forestillinger fra professionelle teaterproducenter.
Så i teaterforeningerne er der ingen udgifter til administration, mens husleje og andre udgifter svinger fra kommune til kommune.
Derfor er det interessante for os i teaterforeningerne netop kunsten. Selve forestillingen.
For publikum er det derfor helt afgjort ønskværdigt, at der er flest mulige midler til at skabe kunst for, så man i provinsen også kan se nogle af de store, meget omtalte forestillinger fra København eller kan få besøg af Den Jyske Operas forestillinger.

Det gavner dybest set ikke scenekunsten, hvis vi bliver ved med at tale generelt. For selv om det kan være næsten umuligt at samle hele teatermiljøet om noget som helst, kan vi vel blive enige om, at det vigtigste er, at kunsten har midler til at skabe værker af høj kvalitet?
Så nej, der skal ikke ligge et teater på hvert gadehjørne. For det vil betyde, at en stor del af midlerne går til mursten.
Men der må godt være teater på – om ikke hvert så på – hvert andet gadehjørne.
For publikum kan møde det gode teater på mange måder og i mange slags rum. påtager sig at arrangere en teatersæson sammensat af forestillinger fra professionelle teaterproducenter.

Danmarks Teaterforeninger er paraplyorganisation for de 66 teaterforeninger landet over, der viser professionel teaterkunst, men er styret af frivillige bestyrelser. Tilsammen sælger teaterforeningerne omkring 330.000 billetter om året.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s