Bogforum skal stramme op: Mere dybde & internationalt udsyn

Om under en time lukker Bella Centret ned for årets Bogmesse. Der er plads til forbedringer, men bogen hverken raller eller går med iltapparat, kan man konkludere efter tre dage mellem kendisser, nørder, papir og snak.

20131110-170755.jpg

Det med mad er åbenbart helt uudtømmeligt. I tv, på papiret og se nu til om ikke også Bogforum havde opstillet et mobilt køkken i et hjørne af Bella Centret, hvor kendiskokkene stegte og brasede, mens de forsøgte at overdøve olien på panden eller skære og have øjenkontakt med publikum også.
Jeg ved ikke, hvordan det forløb. jeg kunne mærke, jeg blev en smule træt bare ved lugten fra maden…

Og det selv om netop maden er et af de steder, hvor der sandelig er plads til forbedring i Bella Centret! Kaffen er god, men ellers var det tæt på, jeg kun kunne sympatisere med det ægtepar, der selv trak plastickrus og madpakker op af rygsækkene.

Forum var hyggeligere
men Bella er i sidste ende alligevel bedre. Nok har man en følelse af, at der ikke er nogen mennesker rigtigt derude – men det er uden tvivl kun fordi pladsen er bedre.
Til gengæld er det ikke lige så let for alle stande at gøre sig til og give os lyst til at gå ind. Det lykkes klart bedst der, hvor de kan skabe en slags dagligstue stemning. Som hos mit eget forlag, People’s Press og Under Uret, der huser bl.a. Politikens Forlag.

20131110-172547.jpg

Papir er ikke so last century endnu
De virkelige bogelskere er både til lydbøgere, e-bøger og papir. Og der er stadig mange forskellige slags mennesker til Bogmessen, ligesom antallet af børn også er markant større nu, hvor der er kommet en seperat børneafdeling. Som godt kan gøre en voksen ret misundelig over den kreative måde, den er opbygget på. Er det forlagene selv eller Bogforum, der udstikker retningslinierne for det?

Kødrandene og den virkelige masen, den finder man dog især i de smalle gange, hvor nicheforlagene holder til. Det er her, ved museumsforlagene, de små enmands-styrede forlag og andre, at man dels finder de rigtig gode tilbud og de bøger, som burde h ave et større publikum, end hvad de har fået. Fordi de ikke har råd til og mulighed for at slå igennem PR-mæssigt, med annoncer og andre markeringer. Men de har læsere. Engagerede.
Det var lige til at blive glad over.

Har du set..? Læst…? Hørt…?

20131110-173057.jpg
Yahya Hassan interviewet lige efter han modtog årets debutantpris.

Yahya Hassan er årets store trækplaster. Det er ham, alle taler om. Der er pakket med mennesker til interviewet efter, han har fået debutantprisen. Det er hans navn, der suser gennem gangene, når folk taler sammen ved reoler, borde og i kroge. Der er næsten ingen eksemplarer af digtsamlingen tilbage i dag søndag, forlyder det.

Det fine ved det er ikke mindst, at han både er samtalemnet for fagfolk og publikum. Digtsamlingen er af en kvalitet, der når udover debatten, men samtidig er den omgæret af så meget publicity, at det bare bliver interessant, alt hvad Yahya Hassan gør og siger.
Så Bogmessen 2013 står i en 18-årig digters tegn. Det er hævet over enhver diskussion.

Hvor er de store, internationale navne
Men elllers må jeg sige, at jeg savner de der virkeligt interessante debatter. De forfatternavne, der kan rykke noget.
Bogforum har udviklet sig til at være en reklamemesse, det handler om salg, ikke om dannelse eller om at gøre bare nogle af os lidt klogere på noget.
Det savner jeg virkelig. Jeg husker de gamle bogmesser, nogle af de tidlige, for netop at have de store debatter med flere forfattere, interviewet ikke af tv-journalister, der tydeligvis kun har skimmet bogen og ikke aner, hvad de skal spørge om, når der ikke er researchere til at gøre arbejdet for dem, men af lektorer og andre tørre typer. Der vidste noget, og gav modspil til forfatterne. Det rykkede, det var provokerende, det var tanketungt – og folk lyttede.

Der er næsten ingen store, internationale navne i år. Og de få der er, bliver desværre alt for tit sat sammen med netop kendte journalister, der ikke engang får krattet i overfladen. De skal jo også skynde sig videre til næste stand.

Nu hvor Bogmessen er i Bella Centret, nu hvor der er så mange scener, så er der netop plads til, at man kunne have en scene til fordybelse, til at lade de populære krimiforfattere møde forskere, fremfor bare hinanden og kvindelige læsere. Så der kunne blive talt tendenser, fremtid, udvikling, markedsmætning og alt det, der også er lidt farligt for forfatterne selv.
Uden at nogen skulle give køb på det mere PR-orienterede og salgsfokuserede, som selvfølgelig er ekstremt vigtigt, når man giver omkring 100.000 for en middelstor stand med plads til en lille scene. Der er sagtens plads til det hele.

Jeg oplevede kun en gang noget i den dur. Det var midt på eftermiddagen, hvor jeg tilfældigt faldt ned i en sofa i nærheden af Hvid Scene. Knud Romer var interviewer, men han havde fundet sin overmand i en forfatter. Eller rettere, forfatteren var så glimrende og vidende en fortæller, at Romer og han faktisk førte en dialog og en samtale, fremfor at det kørte i to parallelle spor.
Det var Mikkel Venborg Pedersens bog om “Luksus – forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede”, der var på.
Den slags samtaler skal der være mere plads til og synlighed omkring – og så skal Bogforum se udenfor landets grænser i langt større grad end det er tilfældet lige nu. Også selv om der var ekstremt lang kø for at få Jan Guillou til at signere en af sine bøger.

Hvis nu Bogforum fik lavet den der app til 2014, så ville det også være uendelig meget lettere for os allesammen at orientere os efter emner, interesser, personer og endda lave vores egen lille, fikse guide rundt mellem oplæggene.

20131110-174847.jpg
Lars Salling fra Danmarks Teaterforeninger interviewer Alette Scavenius om hendes teater-arkitekturbog, “Magiens Huse”.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s