TV og teater – er de et godt match?

I lørdags fejrede National Theatre sit 50 års jubilæum med en virkelig stjerneaften på både teatret, BBC og i biografer. Samme aften viste DR K den første af en række tvtransmitterede forestillinger i samarbejde med Seeatre.com.

Der er plads til 1.160 mennesker på Oliver Theatre i London, hvor National Theatre fejrede deres 50 års jubilæum i lørdags. De 1.160 var inviterede. Mens publikum havde kunne købe billetter til en generalprøve om fredagen – ifølge The Stages teaterkommentator, Mark Shenton, var prisen på den helt op mod 5000 kroner.

Men så fik man også både Judi Dench, Benedict Cumberbatch, Helen Mirren, Maggie Smith, Derek Jacobi og flere af andre af nutidens absolut største skuespillere at se på scenen. Så smukt og så genialt tænkt optrådte de så vidt muligt i klip fra de forestillinger, de netop havde spillet på NT. Engang.

20131106-090026.jpg
Jeg sad klistret til Twitter og Tumblr og kunne ikke komme i tanke om et sted, jeg hellere ville have være den lørdag end i London. På Olivier Theatre. Selv stillbillederne på nettet var magiske!

En gave til publikum
I en klumme i The Stage skriver Mark Shenton i dag om den positive effekt af, at de engelske teatre ikke kun kan ses live i teatersalen, men at netop National Theatre er gået målrettet ind i at sende udvalgte forestillinger i biografen også. Og at de har “lånt” deres faciliter og mulighed ud til andre også, så som det populære, men mere smalle og intellektuelle Donmar Warehouse.
Shenton mener, at det øger publikumsantallet. At flere bliver interesserede i at se forestillingerne, og i hvert fald så demokratiserer det teatret for et større publikum. Priserne på bl.a. National Theatres forestillinger ligger over prisen på en biografbillet, som er hvad det koster at se forestillingerne på lærred.

Mark Shenton har fuldstændig ret i, at der er en enorm appetit på at se West Ends forestillinger. Det rykker i engelsk teater lige nu, både indenfor det kommercielle musicalteater og indenfor det mere klassiske drama. Ligesom interessen også øges af, at de store engelske filmstjerner optræder engang imellem på teatrene i London – i foråret var det Helen Mirren og Judi Dench, senere i denne måned er Jude Law tilbage i en Shakespeareopsætning.
I det lys er det oplagt at optage forestillingerne og vise dem for et større publikum, end hvad teatrene kan rumme. Det kan til tider være næsten umuligt at skaffe billetter.

Kvinde Kend Din Krop på DR
Samme lørdag aften indledte DR K serien af teaterforestillinger, der er optaget under projektet Seeatre.com, og som nu kan sendes på tv også.
Premieren var med Mungo Parks “Kvinde kend din krop”. En af de forestillinger, jeg umiddelbart vil sige er meget velegnet til at sende på skærm, fordi det i fysisk forstand er en ret enkelt forestilling: to spillere og en næsten bar, ikke uoverskueligt stor scene.

Men selv om det gjorde forestillingen fin fyldest – om end jeg gerne havde set det klippet lidt mere frækt og skævt, end det var tilfældet – så har jeg simpelthen svært ved at koncentrere mig med teater på tv. Jeg lytter ikke ordentligt efter, mine tanker flakker på en måde, det meget sjældent sker i teatersalen.

Så jeg er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt det at optage teaterforestillinger og sende dem til danskerne, er et af de vigtigste tiltag i årtier. Og om det er noget, man fra statens side skal bakke op om økonomisk og så engageret, at det bliver en væsentlig del af tvbilledet fremover.
Hvor mange vil se det? Hvor mange mennesker klikker om og ser tv med relativt ukendte skuespillere en lørdag aften i primetime? HVor godt stykket så end er? Vi taler trods alt ikke om Judi Dench og Helen Mirren eller Mads Mikkelsen.
Samtidig var forestillingen i lørdags filmet teater. Der var zoom og alt det der, men det var ikke optaget på tvmediets præmisser, men på teatrets. Det kan godt gøre det til en tung affære, når vi når frem til andre typer forestillinger, end Mungo Parks sprudlende og levende forestilling.

Jeg er selvfølgelig glad for, at man optager og bevarer forestillinger for eftertiden. Ligesom det er godt for de stadig teaterinteresserede, men ikke længere så mobile borgere, at de får en chance for alligevel at se teater.
Men et nyt publikum?

Reklamer

2 Comments

  1. NT’s jubilæumsforestilling var fantastisk reklame for teatret: Alt dét man fik lyst til at se (og gense)! Jeg så det via livestream på nettet, som vist nok er en lille smule forbudt, men så lover jeg at købe en billet næste gang, jeg er i byen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s