Vi tror nok, det giver værdi…

Den konkrete økonomiske værdi af sportsevents er overvurderet, siger to forskere i dagens Politiken. Det samme gælder formodentligt kulturelle events.

I flere år har det været et tilbagevendende juhu-udsagn, at oplevelsesøkonomi og store events skabte turisme, tjente sig selv ind mange gange og gav uvurderlig branding til en by eller et område.
Derfor har man også i diverse udvalg, centre, organisationer og fra involverede selv hørt igen og igen, hvor vigtigt det er at investere i netop events og store kulturtiltag af de grunde.

Mere følelser end fakta
Men i dagens Politiken går to forskere indenfor idrætten i rette med de meget positive tal fra fx. Sport Event Denmark om de store sportsbegivenheder. Som senest er blevet anbefalet igen og har fået tilført midler til at trække store begivenheder som VM i landevejscykeling. Tallene er estimater, og der er mange udgifter, der slet ikke figurerer i de positive tal, som evalueringerne indeholder. Ligesom der er en hel del andet, der ikke tages højde for.

Fra kulturens side er det svært at ignorere, at begrebet oplevelsesøkonomi mest minder om boblerne i champagnen, som alle skåler begejstret i efter de fine taler om, hvor meget værdi kulturen genererer.
Men hvad siger fakta? Der må jo være tal, der beviser det? Fx. Er det to år siden, der var VM i landevejscykling, det kan da ikke være stor videnskab at gøre op, om der så er sket en mærkbar stigning i antallet af turister de steder, løbet gik igennem?

Eller?

Oppustede tal
Det er – som jeg begyndte at have en mistanke om – mest eller. Altså at de tal, der findes ikke er reelle i rent statistisk, matematisk forstand. Fordi de er estimater.
Man sjusser sig rent ud sagt frem til, hvor meget det giver af afkast. Og de der sjusser er vel at mærke de, der samtidig er afhængige af, at disse events er en succes.
Men udover ikke at have meget konkrete udgifter såsom ekstra politiindsats ifm arrangementerne, så er der heller ikke faktiske tal for, om de mennesker der kommer til begivenheden kommer for den konkret, eller om de alligevel var i området.

I sommer var det fremme, at fx deltagerantallet i Copenhagen Fashion Week for formodentligt var pustet op. I og med man ikke tog højde for, at den samme person kunne gå igen i flere begivenheder. Hvilket jo ligesom er normalen for netop modeuger, hvor shows primært fyldes op af journalister og andre insiders, der ikke kun kommer til én ting, men netop pisker rundt til mest muligt. Men sådan en journalist skal vel ikke tælles som ny deltager hver gang, personen deltager i et arrangement?

Brug andre argumenter
Kulturen – og sporten for den sags skyld – gør sig selv en bjørnetjeneste ved at puste sin økonomiske værdi kunstigt op.
Det handler ikke om, der ikke skal være en stor event ind imellem, men det kan hverken være i kulturens, sportens eller Danmarks interesser, at vi kanaliserer flere og flere midler over i noget, som ikke reelt har den værdi, der bliver påstået det har. Fordi de midler jo samtidig går fra den daglige kunst og kultur, udviklingen af den, de blivende institutioner og kunstnere.

Derfor er det ikke en uvæsentlig kritik, de to forskere rejser idagens avis. Ligesom deres konklusion er værd at lytte til. Nemlig at man skal begynde at argumentere med noget andet end de rene økonomiske argumenter. I hvert fald når de økonomiske beregninger er så luftige, som tilfældet er lige nu.

20130930-175119.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s