Lauritzen Prisen 2013 til Søren Malling

Lauritzen Prisen 2013 blev uddelt igår i Skuespilhuset. Årets mandlige modtager var skuespilleren Søren Malling.

Blikkenslager. Slumstormer. Kontanthjælpsmodtager. Fritidslandmand. Ung far. Caféejer. Skuespiller med international rækkevidde.

20130926-130304.jpg Når man ser på Søren Mallings mere uformelle cv, er det nok ikke så mærkeligt, at han er så god til at ramme både det almindelige og det virkelige i mennesket, når han spiller en rolle.
Som i tvserien “Borgen”, hvor et af de billeder der står skarpest, er den akavede og følelsesladede situation, hvor nyhedschefen Torben Friis for første gang skal være alene med sine to sønner efter den ikke ligefrem vellykkede seperation fra deres mor. Den hårde nyser er jo oprigtigt skrækslagen. Med en krop der virker alt for stiv, et blik der søger uden helt at finde, bliver hele diskussionen om Danmarks fremtid, økonomi og partipolitik abstrakt og ligegyldigt. For det egentlige, det virkelige, det er dét, der sker lige her mellem en far og hans to små sønner.
De øjeblikke i hverdagen, som skaber os, men som vi måske ikke altid er så bevidste omkring, er Søren Malling er en mester i at lade og gøre så intense og betydningsbærende, som de er det udenfor tv, biograf og teater.

At gøre det uventede
“… det er for let at lave det, man ved, man godt kan fuldføre. Det er lidt flot sagt og lidt småkrukket, men jeg mener det. Man har en forbandet forpligtelse til at udvikle sig og gå nye steder hen. Træffe valg, som ikke er oplagte” siger Søren Malling i magasinet Euroman.

“Forbrydelsen”
Vendepunktet blev 2007. Det år, hvor vicekriminalkommisær Jan Meyer blev makker til Sarah Lund i “Forbrydelsen” og gav hende lige det modspil af no bullshit, tålmodighed og loyalitet, som både hun og vi havde brug for. Søren Malling blev pludselig folkeje.

“Kapringen”
Selv om Søren Malling virkelig har formået at leve op til sine egne krav om altid at være i bevægelse som kunstner, så var rollen som skibsreder Peter C. Ludvigsen i filmen “Kapringen” alligevel en virkelig en overraskelse.

Uden utidigt føleri eller overdrevet stoneface gennemspiller Søren Malling den største fortælling af dem alle: Historien om liv eller død, om at være sit ansvar som menneske bevidst uanset hvor høj prisen bliver for en selv. På en måde så vi ikke bare forstår det, men så vi føler det på vores egen krop.

Hvis bare Danmark har nok Peter C. Ludvigsen’er, skal vi nok klare os fremover – men vi får aldrig mere end én Søren Malling.
(Af Rikke Rottensten. Forkortet udgave.)

Birthe Neumann var årets kvindelige modtager, og kvitterede med en sprudlende beretning om dengang hun fik Henkel-Prisen (forløberen for Lauritzen prisen) i 1985.
Det var som at være der selv, bare sjovere! For for hende selv havde det bestemt ikke været en nydelse!

Alle taler til modtagerne kan sammen med fotos fra fejringen ses her

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s