Stakkels Tisvildeleje

Uge 29 i Tisvilde. Med wannabee-celebrities og cykelløb fra Kgs. Nytorv. Den sidste uges presseomtale af Tisvilde og “natklubdrengenes” ide med at omdanne byens højborg Bio-Bistro’en til et nordsjællandsk Skagen Sunny Beach for voksne er langt værre for badebyen end pony-drabet for en måned siden.

Alle mine somre har jeg tilbragt i Gilleleje på Nordsjælland. Fiskerby, stadig med en meget aktiv havn som byens hjerte. Cafeer er her ikke mange af, men da grillbaren på torvet lukkede, kom der da en større en. Ellers er de fleste af den slags tiltag bukket under efter en enkelt sommer.
Her er ganske enkelt ikke ret chekket eller ret smart. Byen har altid været dejligt usynlig, beliggende som den er midt mellem Hornbæk og Tisvildeleje.

stranden

Som ung var det Hornbæk min veninde og jeg tog til, når der skulle ske alt det, der under ingen omstændigheder skete her i Gilleleje. Det var tæt på, det vrimlede med spisesteder og cafeer og Havnefesten var et højdepunkt, som gav genlyd også i København.

Helt i Hegnet
Tisvildeleje var stille. Der kom man ikke som 18-årig. Det var ældre mennesker, velhavende intellektuelle, der holdt af ro og naturen, dyrkede den klassiske dannelse i deres store huse i Bakkerne og i selve lejet.
bodelsenDet Tisvilde har Anders Bodelsen beskrevet i den del af sit forfatterskab, der ikke foregår i Virum, mest markant i romanen “Ferie” – som bør være essentiel sommerlæsning for alle, også udenfor Tisvilde!

Det var stadig den gruppe, der dominerede, da jeg begyndte at komme i Tisvildeleje på grund af det i dag ekstremt populære loppemarked hver lørdag på Birkepladsen. De kunne bl.a kendes på deres shorts, der formodentlig var gået i arv gennem generationer, på de skramlende gamle cykler på vej til vandet og badekåberne, der dårligt havde farve tilbage efter mange års sol og saltvand.

En ny generation
Men efter ganske få år skete der en forandring. Så tog den yngre del af kultureliten, min egen generations journalister, reklamefolk, skuespillere, musikere og andre kreative mere og mere over, og det var næsten som at gå på arbejde, når man var i Tisvilde. For man skulle hele tiden forholde sig til de mennesker, man havde med at gøre professionelt i København. Men der var stadig en lige linie i måden at agere på fra generationen før til de yngre, der nu genskabte Tisvildeleje.

Så at tale om at Tisvildeleje i år er blevet hot og in, og alle de der lidt outdatede udtryk, det er alene et spørgsmål om godt PR-arbejde fra Uge 29-arrangørernes side. For Tisvildeleje er ubetinget den by på Sjælland, der har haft den største koncentration af kendte de sidste 20 år. Men de har trods alt gået mere stille med dørene og har været ekstremt dygtige til at sortere alle de, der brød de mange uskrevne regler, fra.
Ugebladene har da også holdt skarpt øje med byen. Ingen har kunnet åbne et Se & Hør og Billed-Bladet siden slut90’erne uden at finde byens navn nævnt indtil flere gange.

De der vil vide mere, skal blot læse novellen “Sidste sommer i Tisvilde” i Martin Kongstads skarpe novellesamling, “Han danser på sin søns grav”, som jeg lige har genlæst, foranlediget af den seneste tids fokus på byen.
Manden, der om nogen har skabt det moderne Tisvilde, er også den, der har evnet og turdet at beskrive stedets ånd med en præcision, der næsten gør ondtKongstad

Hvad så nu?
Det er den del af Tisvildes liv, der på sin vis slutter i denne weekend. Og både symbolsk og markant har Tisvilde29-folkene valgt at lancere deres fest samme weekend som Kongstads tropper har premiere på deres traditionsrige “Kanonhalløj” og deres yngre udgaver står bag den succesfulde og allerede nu højt respekterede festival, Musik i Lejet.
Uge 29 konceptet får altså kamp til stregen, og sådan helt umiddelbart, tror jeg ikke, de får succes med at grounde det i byen. Ikke for alvor. Men skal vi være lidt dramatiske, har det – uanset hvad der sker fremover – besudlet Tisvildes image. Alene måden det er lanceret på: sproget, stilen i hele konceptet, måden de omtaler Tisvilde på.

Mig? Jeg glæder mig ganske afgjort over at være på sikker afstand af det hele her i Gilleleje. Som sædvanlig. Men jeg tror ikke, jeg kan holde mig væk fra loppemarkedet på Birkepladsen i morgen. Jeg er simpelthen nysgerrig efter at fornemme stemningen i byen i disse højspændte dage.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s