Sjovt og hyggeligt – fremfor skarpt og politisk

I sidste uge var der premiere på Cirkusrevyen 2013. Indledningen til revysæsonen. Men også den af revyerne, der ubetinget er størst forventninger til.

20130526-114040.jpg

Siden 2006 har Cirkusrevyen placeret sig stærkt i dansk teater generelt. Publikumstallet har været så stort, at revyen i flere år har været den forestilling, der er solgt flest billetter til, og anmeldelserne har været begejstret over revyen. År efter år.

Når man ser Cirkusrevyen og anmelder den, er det med den selv som sammenligningsgrundlag. Og niveauet er så højt i disse år, at man må sammenligne revyen med årene før, mere end med de andre revyer i Danmark – hvor strålende mange af dem, end er.

Sidste års skarpe succes

Sidste års Cirkusrevy var overrumplende skarp, politisk og international i sit udsyn.
Sådan er det ikke i år. Årets revy er mere godmodigt sjov, hyggelig og let, men fuldstændig lige så professionel og gennemført som altid. teksterne, numrene har bare ikke den skarphed, den politiske styrke, som revyen sidste år præsenterede, da Lisbet Dahl var Angela Merkel og med Niels Ellegaards dovne, græske chamør.
Den var modigere, frækkere, havde større udsyn.

Sex, heste, sjov tobak
I år er vi solidt placeret i den danske andedam igen. Med hestekød i oksekødet på denitalienske restaurant, sprogforvirring mellem de jyske tilflyttere og de københavnske naboer, Thomas Blachmann nøgen – næsten nøgen i det mindste.
Det modige nummer i år er Vase/Fuglsangs genoplivning af den klassiske “store vise”, som en revy altid indeholdt i tidligere tider.
Ulf Pilgaard er majoren, der lukker og slukker i Hellmand, men i visen sender sin status hjem til ministeriet efter krigsindsatsen. Der er helt stille i teltet imens. Teksten kan ikke bære en dybere analyse, men den er præcis så enkel og direkte i sit politiske indhold, at den kan rummes i revyen og samtidig ramme os. Og med Ulf Pilgaards autoritet og samtidig menneskelighed som majoren, den imdtil nu loyale soldat der har nået et punkt, hvor han ikke vil please systemet mere, går den direkte igennem til publikum og bliver et hovednummer i revyen.

Ulf Pilgaard er stjernen
Ulf Pilgaard er revyens store stjerne. Publikum forguder ham, og revyen er mere og mere bygget op om ham. Han har de bedste tekster, som han hver gang gør en tand bedre med sin fortolkning, sin præcision, betoningerne. Intet er overflødigt i den måde, han agerer i et nummer. Det er udsøgt!
Men selv om han er så stor, er revyens styrke, at han alligevel ikke står alene, de andre er ikke med til at udfylde pauserne inden han kommer på igen – som det tidligere har været set i Cirkusrevyen, når den var bygget op om de store stjerner som Dirch Passer.
Ditte Hansen er med god grund ligeså sikkertet navn på Bakken som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard. Hun er en vidunderlig, skarp skuespiller, der samtidig giver revyen en modernitet, der skal til. Sammen med Louise Mieritz har hun skrevet en fremragende og stårlende revytekst pigerne, der får en PH.D. , mens drengene får ADHD. Præcist og elegant rammer den både tidsånd og et væsentligt politisk emne.

Kvinden bag det hele, Lisbet Dahl, holder sig lidt i baggrunden på scenen. Hun er den virkelige grund til at revyen er, hvor den er i dag, at den er Danmarks bedst skabte, selv i tyndere år. Men hun er lige lovlig beskeden, hvad angår numre til sig selv. Vi ville ellers gerne se mere til hende.
Men ret skal være ret: hun er den eneste i Danmark, der kan lave Lars Løkke så godt, og hendes eller hans tango med Ditte Hansens stramme Helle Thorning-Schmidt, er stor underholdning. Som Lisbet Dahl også nyder at lave.

De gamle, nye drenge
Niels Olsen og Andreas Bo har begge haft flere sæsoner i Cirkusrevyen, men er nu tilbage som afløsere for Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard.
Niels Olsens store force er hans musikalitet og frække charme. Han gør sin egen fuldt ud skøre tekst om Mister Dating.com til lidt af et glansnummer i revyens anden del.
Men han må gerne begrænse sine overdrevne grimasser, neanderthalerlooket som gør sig bedre sammen med Ørkenens Sønner end her. Og ellers er det velkommen tilbage!

Andreas Bo får lov til at køre friløb i et langt og ligegyldigt nummer med outdatede parodier. Hvorfor skal vi dog se endnu en overfladisk parodi på Peter AG? Eller Kim Larsen? Folk griner, men er det godt nok til det niveau Cirkusrevyen er på? Ikke efter min mening. Det er helt imorden, hvis man sætter ham til at lave de perodier, han trods alt er så kendt for. Men så skal der strammes op på teksterne og i valget af personer, der skal parodieres.

Man går bestemt ikke galt i byen, hvis man ser årets Cirkusrevy. Men det politiske mod, den væsentlighed, der var i teksterne sidste år, den mangler i år. Selv om man nok skal få grinet.

Cirkusrevyen 2013. Instruktion: Lisbet Dahl. Kapelmester: James Price. Scenografi: Nina Schiøtz. Koreografi: René Vinther. Teltet, Bakken, indtil 31. August . Aalborg Kultur- og Kongrescenter 4.-8. september.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s