Kunsten at blive til grin

Den danske sommerrevy er en stor succes. Den har rekrutteret unge skuespillere, nye instruktører. Men med succesen er der opstået en mangel på stærke tekstforfattere

I torsdags havde BT. et tillæg med præsentation af sommerens professionelle revyer. Med det udbud og især med det antal årlige solgte revybilletter så glem alt om, at revyen hører fortiden til. At den skal forny sig, ellers dør den sammen med sit blåhårede rollatorafhængige publikum.
Sjovt nok, så er de unges populære “Live fra Bremen” hverken stand-up eller comedy, men revy. Dårlig revy desværre, men ikke desto mindre bygget op over revygenren.

Men succesen er så stor, og Danmark er så lille, at der er ét problem, der begynder at trænge sig på i revyerne, og det er teksterne. Antallet af gode revytekster og logisk nok også af revyforfattere.

En lille kreds
Der er ikke meget mere end en håndfuld virkeligt gode, seriøse og næsten fuldtidsprofessionelle forfattere af revytekster, som kan levere mange gode og forskellige tekster pr. sommer. Eller som kan skrive udfra andres ideer og forslag, for tit kommer ideen fra revyholdet selv.
Carl-Erik Sørensen er hovedleverandøren og den mest legedariske af vores nulevende, danske revyforfattere. Parret Vase-Fuglsang er på anden pladsen. Men selv om de har leveret suveræne tekster i nyere tid (“Perlemor” og “Smartphone” bl.a.), er det ikke alt de behersker. De har fx. ikke det samme elegante og skarpe greb om politik og politikere, som Carl-Erik Sørensen har. Til gengæld er de suveræne indenfor livsstil og sproglige finurligheder.
Sådan har hver forfatter sine evner. Og derfor er det skrøbeligt, hvis nogle stykker af dem ikke er ramt af guddommelige inspiration et år.

Hjørring revyen tog i februar initiativ til at indkalde revytekst-talenter til en workshop. 52 personer sendte tekster ind, 12 blev udvalgt og mødtes i lørdags med tekstforfatterne Jesper Malmose og Jacob Morild, den har kommenteret og coachet forfattertalenterne.

20130430-112007.jpg

Hvad kan alle forstå?
Udover at få personlig respons fra ikke bare de professionelle, men også resten af gruppen, lærte deltagerne også en hel del om grundstene, do and don’t, aprodier, aktualitet og sammenhængskraft i revyen generelt.

Kan fx. i en tekst kan bruge udtrykket “Palæo-mad”? Ved alle, hvad det er? Nej, men hvis man kan regne det ud udfra konteksten, så er det i orden. Til gengæld blev forfatteren overbevist om, at kokken Thomas Rode ikke skulle med i teksten. Han er ikke kendt nok til at de tusindvis af mennesker, der ser en af landets fem største revyer, lige ved, hvem han er. Og hvis, så er det måske fra 4-stjerners middag – som de vil få svært ved at passe ind sammen med stenalderkostens stramme holdning til mad.

Det med genkendeligheden for de mange, er en af udfordringerne for revyen i dag.
“Der skal meget til, at noget er en fælles referenceramme idag”, sagde Jesper Malmose til workshoppen. “Man kan være nogenlunde heldig med tv, men også her er det så forskelligt, hvad folk ser. Det er derfor mange revyer vælger noget, der er aktuelt i tiden. Tendenser”.
Selv mere smiler end griner jeg fx af parodierne på X-factor dommerne og hele showet, fordi jeg aldrig har gidet se mere end nogle få bidder af programmet. Derfor reagerer jeg kun overfladisk på pointerne i de mange X-factor sketches, der har været i revyerne.

Holder det – om 2 måneder?
En evig diskussion er derfor også, hvor længe noget er aktuelt? Cirkusrevyen har premiere den 16. maj i år, de har været i gang med prøverne længe. Da de startede, var det formodentlig fra bunden – sådan er det i hvert fald de fleste steder.
Men det, der var slået stort op, da de startede eller lige op til prøvestart – fx. hestekødet i lasagnerne eller Rolf Sørensens dopingtilståelse – er det noget, folk stadig vil synes er sjovt at høre behandlet i sommerevyer om en-to måneder? Og er det så også så interessant og væsentligt for os, at vi kan grine af det helt indtil september?
For den moderne revyforfatter er der også en hårdere konkurrence, når det gælder om at se satirisk på et emne: “I gamle dage var der nærmest kun ATS bag på Politiken, der lavede satire over aktuelle begivenheder. Men i dag er satire alle mulige steder. TV2 Zulu, DR2, “Live fra Bremen” – så mange har taget emnerne, inden revyerne kommer til” som Malmose sagde.

Nu har de 12 teksttalenter været igennem den komprimerede workshop.
Måske kommer de videre end det? Det kan man kun håbe, for der er brug for dem – hvis det lige bliver til sommer, så fremover.
Der er heldigvis mange revyer at skrive til.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s