Tarp Boghandel – til os der elsker bøger

Digitaliseringen og de frie bogpriser er igang med at slå den fysiske boghandel ihjel. Debatten er i højeste gear lige nu – og med god grund. Synes i hvert fald de af os, der elsker boghandlerne.

Da jeg flyttede ud til min nuværende vej på Frederiksberg lå der en lillebitte, gammeldags boghandel lige overfor mig. Jeg elskede at stå ved busstoppestedet og se på de fyldte vinduer med alle mulige titler. Voksenbøger, børnebøger, paperbacks, plakaterne i udhængsskabene med anmeldercitater fra aviserne. Og tit fik jeg ideen til en gave eller så en bog, som senere blev til en gave.

Fruen bag disken var ret højt oppe i årene, så hun lukkede for at gå på en uden tvivl velfortjent pension. Men selv om det var længe inden de frie bogpriser, internet og global konkurrence for alvor, så var man godt klar over, at der næppe kom en ny. Det var det samme med slagterbutikken ved siden af. Når en slagter lukkede, så kom der ikke en ny. Det gjaldt bare om at prøve at holde på dem og handle der mest muligt, mens tid var. Men i længden var det umuligt.

På Østerbro, i Nordre Frihavnsgade, har det dog ikke været forgæves. For midt i en gade, som man ellers nærmest kan synes er besat af børnetøj og luxus second hands, ligger Tarps Boghandel.

20130116-192107.jpg

Oprettet i 1937 som forhandler for Gyldendal af den dengang 29-årige boghandler Erik Greiser, der var uddannet boghandler på Frederiksberg. Boghandlen ser ikke helt ud som dengang, men… Det er ikke langt fra. For selv om ægteparret Tarp overtager i 1974, og sønnen Rene siden har taget over også, så er det fuldstændig svimlende at træde ind i den forjættende hule af litteratur, som Tarps boghandel er bevaret som.

20130116-192802.jpg

Fotoet her er taget kort før jul, da jeg var forbi Nordre Frihavnsgade. Tarp var faktisk fyldt med kunder på de få kvadratmeter gulv, der rent faktisk er. At bøgerne er i centrum kan ingen jo være i tvivl om udfra billedet.

Kig forbi – køb noget. Helt ærligt: Det her kan jo ikke erstattes af nettets nemhed og afhentning af bøgerne i en postbox, vel? Alene duften af bøger, masser af bøger…

PS: Hvad angår bogsituationen på den hjemlige front, så er jeg så heldig, at der faktisk nu ligger et smukt og meget velassorteret antikvariat i min ejendom. Der står jeg nu i stedet stille og ser på den utrolige variation i forsider på bøger og på titler. Og ind imellem har vi den store lykke, at der er sat bøger ud i storskrald fordi antikvariatets ejer har ryddet et dødsbo. Så er jeg altså ikke for fin til at smide mig på kanten af en container for at fiske ned efter titlerne.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s