Kan vi glæde os til 2013?

2012 var vel ikke kulturhistoriens mest uforglemmelige år. Filmåret har solgt mange billetter, på teater-fronten har der været længere mellem de store oplevelser. Så hvorfor ikke bare se frem istedet for tilbage?

Det er kun den første halvdel af 2013, der for alvor er til at overskue lige nu. Teatrene offentliggør ikke deres efterårs repertoire før her henover foråret. Men især for biografgængerne bliver bare den første måned et hæsblæsende premiere-race.

Jagten – premiere den 10. januar

20121228-185503.jpg
foto: Framelab, Nordisk Film PR

Med “Jagten” er Thomas Vinterberg så stærk som i “Festen”. Han rejser en modig debat, der vedrører os alle – uanset alder, ståsted, civilstand og bopæl. For “Jagten” er ikke en film om pædofili, men om hvor hurtigt vi dømmer andres gerninger – selv når vi ikke aner om de har begået dem. Eller om de blot er dømt af hurtige rygter i en tid, hvor fakta og eftertanke er so last century.

Django Unchained – premiere 24. Januar

20121228-184617.jpg
foto: Disney og Sony Pictures PR

Se Tarantinos utraditionelle og meget personlige fortolkning af slaveriets historie i USA sammen med Steven Spielbergs meget mere romantiske og patosfyldte nationalepos om “Lincoln”, der har premiere ugen efter. To meget karakteristiske film fra de to store og dybt forskellige filmskabere om næsten samme emne. Sjove at sammenligne uanset ens smagspræferencer!

Zero Dark Thirty – premiere 7. februar

20121228-191147.jpg
Foto: PR, UIP

Kathryn Bigelows opfølger til Oscar-filmen “The Hurt Locker” handler om jagten på Osama Bin Laden. Med en sejg kvinde som primus motor i hele aktionen – helt som i virkeligheden. Kan ske hendes sociale intelligens ikke er blandt de mest veludviklede, men det er altså befriende at se kvindelige hovedpersoner, der er så fokuserede, determinerede og ekstremt dygtige til deres jobs. Som modspil til de mange sjove, søde, sexede piger, der får deres belønning til sidst – i skikkelse af den rigtige mand. Okay, en dag vil vi selvfølgelig gerne se en mellemting, men indtil da er Maya et spændende bekendtskab.

The Great Gatsby – premiere 16. maj

20121228-192044.jpg
PR-foto Warner

Hvor længe er det lige, vi har ventet på premieren på Baz Luhrmanns “The Great Gatsby”? Føles som uendeligt! Men nu skulle det jo så gerne ske, i maj måned. Selv om den gamle Robert Redford/ Mia Farrow udgave står stærkt, så er kombinationen af Baz Luhrmanns sans for perioder, visuel lækkerhed, en Leonardo DiCaprio, der vokser eksplosivt som skuespiller i disse år og en Carey Mulligan, der slog igennem som og har fastholdt sin position som en af vor tids mest vidunderlige og interessante skuespillerinder, som en utroligt lovende kombination.

Og så er vi jo nogle, der allerede i sommer købte en sko med T-rem og også er ejer af en enkelt klokkehat. Just in case….

På scenen ses:

Helt samme storladne start på 2013 får vi ikke indenfor dansk teater. Faktisk er ikke så særligt meget, man allerede nu kan sige, man vil glæde sig for alvor til at se. der er udmærkede titler og ting imellem, der sikkert kan blive fine. Men sådan ligefrem en forventningens glæde er der kun få titler, der kan oppebære…

Engle i Amerika – Betty Nansen Teatret. Premiere 6. januar

20121228-193144.jpg
PR-foto/Betty Nansen Teatret

Jeg så Tony Kushners mammutværk, da det første gang blev opført på Det Kgl. Teater i midten af 1990’erne. Og selv om det ikke var en særlig fuldendt iscenesættelse eller rollebesætning, så var det en af de teateroplevelser, der står stærkt i min bevidsthed endnu. På grund af dramaet.

Det er sjældent, man oplever så stort anlagt moderne dramatik. Der virkelig vil favne meget, men som også formår at give både et samtids- og et historisk skarpt blik på USA. Og jo dermed også på os.
Kushner har faktisk skrevet screenplayet til “Lincoln” også, så vi har at gøre med en dramatiker af et særligt format.

Men når det er sagt, så er det, jeg måske glæder mig mest til og har de allerstørste forhåbninger til i denne forestilling faktisk at få lov til endelig at se Peter Plaugborg i en ordentlig karakterrolle. Han er ubetinget en af vores mest begavede, dygtige og bevægende skuespillere – men han hans talent har været behandlet med en for stedet alt for typisk lemfældighed under hans fastansættelse på Det Kgl. Teater. Nu er rollen her endelig, Prior i “Engle i Amerika”.

Jokum Rohde
Det Virkelige Liv II – Aveny T. Premiere 22. februar.
Dukkelise – Det Kgl. Teater. Premiere 22. maj

20121228-194926.jpg Der er ingen dansk dramatiker, der skriver bare tilnærmelsesvist noget, der minder om Det, Jokum Rohde skriver. Så knirklet, gotisk, dæmonisk, poetisk, morsomt, forfærdende og svært tilgængeligt.

Det er nok meget et enten-eller med Rohde. For mig er det ægte kærlighed. Jeg elsker hans mærkelige hengemte universer, hvor man både kan møde glemte revystjerner og knivstikkende seriemordere rundt om næste gadehjørne. Intet er som i den blankslidte, grå virkelighed. Alt er ladet, med fortid, dobbeltheder, skumle bagtanker og forfaldets skønhed.

At skulle se en opfølger til “Det virkelige liv”, som Rohde lavede på Kaleidoskop i sine tidlige dramatikerår har jeg det ambivalent med. Men samtidig er det jo også en tilbagevenden til min egen første, jomfruelige tid med dansk teater.

Dengang hvor alt var fuldt af forventninger. Og hvor jeg sikkert slet ikke havde kunnet stoppe min opremsning af alle de forestillinger, jeg så frem til.
Er det dansk teater eller mig, der er blevet… hmmm… lidt lade?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s