Bella Bøger – Bogmessen er slut

Med små 30.000 besøgende er det jo svært at se litteraturen som kriseramt. Læserne er der i hvert fald.

Når man stod midt i Bella Centret lørdag eftermiddag, var det svært at forstå, hvordan i alverden Forum havde kunnet rumme så mange mennesker og bøger i alle de år?

20121111-222338.jpg

Taget i betragtning, der var arrangementer overalt, og at alene Gyldendal havde 2 parallelle interviews kørende, sad der allerede tidligt overraskende mange for at høre Bent Mejding fortælle om sine erindringer “Mit liv som papegøje”. Det er en glimrende selvbiografi, og den lå også på bestsellerlisten hele foråret, men med nutidens hurtighed er april måned jo længe siden…

Det var en fornøjelse at interviewe Mejding. Strålende fortæller, og problemet var næsten mest at styre hvilke anekdoter, vi skulle høre. For jeg havde sat mig for, at han skulle tale om det, som måske ikke er det, han offentligt er mest kendt for, men hvor han har sat sig de mest markante aftryk, nemlig som entreprenør. Som direktør for Ungdommens Teater og manden, hvis skyld det er, vi har det smukke Det Ny Teater stående i så stor en pragt idag.

20121111-223236.jpg

Vi nåede det hele, og jeg var kun glad for bagefter på Twitter at kunne se, Gyldendal tweete, at latteren bølgede fra Tranescenen 2 over mod dem på scene 1.

Et foto sammen med Mejding blev det også til – dennæste fan ville have ham solo. Men det var helt fint med mig, jeg skulle over gangen til People’s Press proppede og energifyldte stand for at fortælle om “Det bli’r vinter førend man aner”.

20121111-223822.jpg

Scenen var noget mindre, og vi var i urimelig hård konkurrence med Elsebeth Egholm og Åsa Larsson, der talte om krimier på en af de store scener. Men vi behøvede ikke frygte for at et par venner og lidt familie, vi havde med, var de eneste fremmødte. Standen var fyldt med mennesker alle vegne, der var gang i dem overalt og messens bedste kaffe trak også mange. En hel del blevsiddende og stående for at lytte til os og Søren Dahl fra Café Hack på P4, som skulle interviewe os.

Vi havde allerede haft en munter snak bag kulissen, mens vi ventede på, at arrangementet før blev færdigt. Så stemningen var god, da vi satte os på denlille scene, der dårligt kunne rumme os alle tre. Men hvor der er hjerterum…

På forreste række var det skønt at have Judy Gringer siddende og lytte med. Dels fordi det er som om bogen lever på en andenmåde, når de personer, der er en del af Preben Kaas’ – og den moderne revys – historie er til stede. Dels fordi det er en cadeau til vores arbejde, når de medvirkende er så glade for bogen, at de bakker op på den måde.

20121111-224646.jpg

Noget af de mest charmerende ved den slags arrangementer – synes jeg – er mødet med folk bagefter. Ikke nødvendigvis læsere, vi har jo heller ikke været på gaden så længe, men folk der har en historie at fortælle.
Man får fantastiske ting at vide. Ikke bare om Preben Kaas, men ind imellem også om alt muligt andet. Jeg elsker det. Og det kneb med at få kaldt mig hen og signere en læsers bog, fordi jeg var i fuld gang med at høre en fortælle, at han havde set Lisbet Dahl i Piaf-forestillingen den aften, der sluttede med Preben Kaas’ selvmord.

Efter to sceneoptrædener, tømmermænd fra middagen med forlaget aftenen før og lige pludseligt uoverskueligt mange kvadratmeter at forholde sig til, blev det ikke til så mange flere bøger i Bella den lørdag. Næste år vender jeg tilbage til min gamle tradition med at tage derud fredag, hvor der er mere luft og ro til at kigge. Man møder jo lige mange mennesker af den grund!

Og man bliver altså helt høj af at stå der midt i larmen, menneskemasserne og varmen og se koncentrationen, begejstringen, engagementet og lysten til at opleve, lytte til, købe og allermest læse alle de mange bøger, der findes i Danmark lige nu.
Bogmessen handler nemlig ikke kun om giraffer og muligheden for at se kendte. Vist sad folk næsten i lag for at høre Jussi Adler-Olsen, men der sad jo ikke tusindvis. Der var også lyttere til det fagnørdede universitetsforedrag, til Jakob og mig, til Leonora Christina Skov, til generelle debatter, til den smalle, chilenske litteratur, til Søren Ryge og James Price, til de næsten ukendte debutanter, lyrikerne, historikerne, sprogforskerne og alle de hundrevis af andre, der giver deres viden videre til alle lyttende og forbipasserende.

Det er en fest at blive klogere på Bogmessen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s