Preben Kaas på spisesedlen

Vores biografi om Preben Kaas udkom i går. Og selv 31 år efter sin død har han formået at trække overskrifter.

Udgivelsen af vores bog om Preben Kaas fylder lige nu det meste af tiden. Den udkom igår, og der har været overvældende medieinteresse for den, hvad vi selvfølgelig er glade for. Ikke mindst fordi det bekræfter, at Preben Kaas er interessant og vigtig, og at det var rigtigt at skrive en bog om ham. Glæden over at det er blevet gjort, mærker vi heldigvis også fra dem, der var tættest på ham.

Normalt er man ikke så vild med at erobre løbesedlerne på BT, men vi er det. Vi synes, det er fantastisk, at Preben Kaas’ historie kan ramme så stærkt, at man ligefrem vil gøre ham til forsidenhistorien, som det er tilfældet idag.

Bogen blev fejret ved en reception på Revymuseet igår, hvor der kom rigtig mange. Det blevet stykke levende og meget aktivt revyhistorie med alle Prebens kollegaer, hans familie, et par Lommerpiger og heldigvis en hel del journalister til at fastholde det. Og hvor vi fik mulighed for at sige tak til alle de, der havde taget sig tid til at tale med os, som havde hjulpet os – og som nu hjælper bogen ud i verden, som når Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er så generøse at stille op til interviews.

Det blev en fantastisk udgivelsesdag.

Der var glæde og god stemning, og Preben var centrum hele dagen. Og det var ligefrem bevægende midt i munterheden, da vi allesammen skålede for ham i hans yndlingswhisky, Grant’s – skænket op af vores egne Kaas Kræs (som han kaldte sine Lommerpiger), der endda havde nået at komme to dråber vand i glassene efter direktiv fra Lisbet Dahl, der havde set dem skænke op!

Men historien om Preben nåede også ud til hele landet via især medierne.

TV2 Nyhederne havde et meget fint indslag om bogen hvor Lisbet Dahl og vi selv medvirkede til at fortælle om Preben Kaas. Indslaget kan ses her:

Ulf Pilgaard tog direkte fra receptionen og i studiet hos DR på Aftenshowet, hvor han fortalte meget smukt om sine oplevelser med Preben. Som har haft en fuldstændig afgørende betydning for hans karriere, hvad han også talte med Prebens søn, Nikolaj Lie Kaas om til receptionen på Revymuseet.

20121102-120951.jpg

Og så havde vi selv åbnet dagen med at være i studiet på Radio 24syv, hvor vi fortalte om Preben og hans tid, hans karriere og hans endeligt. Men ikke mindst om hvor ubegribeligt stor en stjerne, han var i sin tid og hvor stort et præg, han har sat på vores tid også. Bl.a. gennem Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl.

Billed-Bladet kom også til receptionen, men allerede på dagen var der den sidste af de store forskræp på bogen. Her har Dorthe Quist talt med Lisbet Dahl om hendes ægteskab med Preben Kaas, og hvor hun siger, at nu husker hun faktisk også, hvorfor hun forelskede sig i ham dengang.

20121102-121318.jpg

At han havde sine egne metoder overfor kvinder, kunne hele Danmark få bekræftet i et helt vidunderligt klip DR havde fundet frem og viste ifm interviewet i Aftenshowet. Her blev Preben interviewet af Alice Vestergaard om hans voldsomme og – i offentlighedens øjne – meget pludselige brud med Jørgen Ryg.

20121102-121715.jpg
Ved gud om ikke vi her møder en Preben Kaas, der på randen af ruin og midt i en kunstnerisk krise, hvor han har fyret teatrets store stjerne, simpelthen råflirter med journalisten. Han er ublu, og det virker. Også når man ser det idag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s