Hvor synd er det for kvinderne?

Går der massivt mange, oversete, måske direkte tilsidesatte kvindelige begavelser rundt ude i gaderne, som ville være fremragende teaterdirektører, burde have haft utallige af de store priser, skulle sidde som bestyrelsesformænd, skulle have haft mange flere penge til deres projekt, end hvad det reelt er tilfældet lige nu?

Dagbladet Politiken kører i øjeblikket en serie, som handler om, hvordan kvindelige kunstnere ikke får de priser, poster og penge, som de burde i forhold til deres procentdel af jordens befolkning.

Som on and off feminist følger jeg debatten, og må sige, at det er en af dem, der gør mig til off-feminist. Jeg ryger i forvejen op i det røde felt, når jeg får invitation fra min bank til en aften “kun for kvinder” (eller piger som de skrev!) hvor man taler pension. Underforstået: Min lille blonde hjerne slår i forvejen frem ved tanken om sådan noget økonominoget. Så jeg skal være i trygge rammer med andre medsøstre. Inviter mig til et pensionsarrangement for freelancere, selvstændige eller noget andet, der har mit job at gøre – og ikke mit køn.

Derfor siger det vist næsten også sig selv, at jeg er arg modstander af kvoter, regler og lovgivning omkring kønnene og deres position. Jeg har tidligere fulgt ligestillingskritikken af især Sceneudvalget for ikke at give nok penge til kvindelige kunstere, de fremstod nærmest som en patriarkalsk mafia. Der må jeg melde helt fra. Jeg kender, de folk der sidder i udvalgene, både det nuværende og det tidligere, og intet kunne ligge dem fjernere end at vurdere udfra andet end kvalitet og så desværre økonomisk smalhals. Der bliver valgt uhyggeligt mange gode projekter fra, for pengene er forfærdelig små i det system. Men at de skulle vælge mænd fremfor kvinder nærmest bevidst nærmer sig ekstremisme i tankegangen.

Men ikke nok med det. Kvinderne får heller ikke de priser, de burde have i forhold til deres antal.

Jeg er selv med til at uddele nogle priser. Den ene figurerede på listen, den anden (Lauritzenprisen) gjorde af uransaglige årsager ikke (måske fordi det ikke er en ren teater eller filmpris, men en både-og?). Her kan jeg da godt indrømme, at vi aldrig har skelet til kønnene hos nogle af modtagerne. I tilfældet med Lauritzenprisen deles den store pris ud til både en kvinde og en mand hvert år. Hvad angår talentpriserne har vi også valgt én af hver de to gange, de er uddelt. Mens den ene af de tre andre priser begge gange er gået til kvinder, de to andre til mænd. Ja, det er en overvægt på én pris til mændene. Det kan helt ærligt ikke ryste mig, og jeg lover: Det er et tilfælde!

Hvis man tager fat i filmpriser som Robert og Bodil, så er det forsnævret tankegang at se alene på kønnene. Uddelingerne afspejler i langt højere grad et kunstsyn, der er kunstnerisk set ret smalt. Selv om “Dirch” filmen er set af et hav af mennesker, er det langt fra en folkelig film. Mens Susanne Bier, uanset hvordan vi vender og drejer det, laver glatte og ret overfladiske film. De bliver set af mange, fordi de er lette at tage ind. What you see is what you get, der er ikke rigtig noget dybere lag. Den slags film har set svært når der uddeles priser, uanset om det er kvinder eller mænd der laver dem. Thomas Villum Jensen kan heller ikke tapetsere sit kontor med filmpriser, men det er ikke fordi, han er mand.

Problemet med kønsdebatten er, at den er så krigerisk og samtidig så sekterisk. Uanset hvad der bliver sagt som argument imod tesen om, at kvinderne ikke får den plads og de priser og synlighed, de er berettiget til, bliver hele tiden stukket ned med beskyldninger om at tænke reaktionært måske endda patriarkalsk og mandschauvenistisk.

Men hvorfor skal man lige tilgodese kvinderne specielt? Er unge, sorte mænd ikke endnu dårligere repræsenteret i statistikkerne over priser, projekttildelinger og lederstillinger? Eller handicappede? Eller folk under 25 eller folk over 65?

Verden består jo ikke kun af et sort/hvidt billede med midaldrende, veluddannede, hvide mænd som fjenderne og de hvide, veluddannede, både unge og midaldrende kvinder som dem, der bliver holdt nede. For selv om det ikke står der direkte, så er det jo de to grupper man sætter overfor hinanden her, det ses bl.a. i de navne, der er nævnt i artiklerne.

Hvor skal vi placere alle de andre mennesker, der lever i Danmark og som simpelthen ikke passer ind i dét forenklede billede? Hvis det her handler om mangfoldighed, så er det en meget lille, meget snæver diskussion vi har kørende – fordi den kun handler om at kvinderne bliver urimeligt behandlet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s