Skulle vi forene Europa på teatret også?

Starten på teatersæsonen betyder ofte også teatertillæg i aviserne.
Kr. Dagblad havde deres Scene & Kultur som tillæg i lørdags, og her havde jeg en kommentar. Det er den, der i redigeret form kan læses her:

Skønt en del mennesker stadig ynder at betragte sommerrevyerne som noget småreaktionært og temmelig højborgerligt, så slog en markant tendens i emne- og personvalg i år igennem som faktisk er mere progressiv og moderne i forhold til meget andet scenekunst.
Den aktuelle satire var i år ikke længere afgrænset til Danmark. I revyverdenen fremstod det her i sommer lysende klart, at Danmark er en del af verden, og især af Europa. Angela Merkel og Grækenland var tilbagevendende darlings for revyforfatterne og blev til nogle af de sjoveste og mest roste numre i år.

EU-politik er ikke det, danskerne er mest vilde med, når det gælder emner i aviser og medier eller interessesfæren i det hele taget. Ingen er uenige i, at det er vigtigt og at man burde interessere sig mere og så videre… Men altså derfra og så til handlingen, er der jo tit langt, når nu andre emner frister på næste side eller ved et tryk på fjernbetjeningen.
Men når Lisbet Dahl eller Flemming Jensen giver den som Angela Merkel, så lytter vi pludselig. Så kommer der ironisk nok menneske og indhold på, så ser vi hende, eller de andre europæiske naboer på en helt anden måde. Det er i de bedste tilfælde – som man blandt andet fandt i revyerne i sommer – præcis der, hvor kunstens virkelig værdi sætter ind. Både kunstnerisk, men i et tilfælde som dette også politisk og måske endda økonomisk. Når vi får serveret Angela Merkel, Berlusconi (Hjørring revyen) eller andre udenlandske toppolitikere på lige fod med Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndahl, så er afstanden mellem landene i Europa blevet det mindre. Det er det sande indre marked.

Til daglig i teatret er hele verden sådan set også repræsenteret. Men den er det som regel i form af klassiske forfattere og tekster: Shakespeare, Moliere, Schiller, Ibsen, Strindberg. Pointen med dem – også set i en mere fremtidig kontekst – er jo netop, at de efterhånden er så kendte, vi er så indlevede i deres måde at lave teater på, at de næsten føles som vores klassikere også. Nationalfølelsen bruser ikke kraftigere i årene hos det teaterpublikum, der ser Holberg, end hos det der ser en velskabt Shakespeareforestilling.

Så hvor er de nye, europæiske og kommende klassiske stykker i dansk teater? Nu har revyen af alle kunstarter på sin vis vist vejen. Vi er ret dus med europæerne, vi ved en hel del om dem og deres livsstil, mange af os – især blandt teaterpublikummet – kommer også i EU-landene på storbyferier. En del af os ser også teater, når vi er der. Men det er ikke det nyskrevne teater, vi ser. For vi kender ikke dramatikerne ret godt, vi ved ikke, hvem de er og hvad de står for. Og det er unægtelig heller ikke så ligetil for de fleste at se et nyskrevet spansk drama på originalsproget i Madrid, som det ville være at se det på et dansk teater i oversættelse.
Der er i ny og næ og hist og her et teater, der sætter et moderne, europæisk stykke op. Husets Teater i København havde det engang som sin niche og har stadig ny, europæisk dramatik på repertoiret. Men det var godt og gavnligt for os alle om det blev bredt mere ud.

Jeg er fuldt ud klar over, at det er meget sværere at sælge en Danmarkspremiere på en ret ukendt italiensk/tysk/fransk/find selv flere nationaliteter dramatiker end på selv en ung, dansk dramatiker. Tendensen er den samme indenfor filmdistributionen. Men hvis vi virkelig skal ses som et samlet Europa, hvis vi virkelig skal lære hinanden at kende og forstå hinanden bedre, så kan dansk teater blive en nøglespiller i det arbejde. Ved at finde og spille de bedste, moderne stykker fra nutidens Europa.

Så kunne det være, at de også syntes, det var interessant at spille Jokum Rohde, Anna Bro, Line Mørkeby, Andreas Garfield, Christian Lollike og nogle af de andre fremragende danske dramatikere vi har herhjemme. Og som heldigvis er stærkt eksponerede på teatrene i næste sæson.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s