Teatertvang?

20120720-191135.jpg

“Teatret bliver altså nødt til at gøre noget – ellers dør det. Sådan en som mig kommer der fx aldrig..”
Vi var lige på vej i forsvarsposition og hvæssede argumenter, da det slog mig: “Hvornår har du sidst været på museum? Eller til en klassisk koncert?”
Ikke om så han fik penge for det, lød svaret.
“Nå, men så må jeg jo bare sige, at hvis ikke snart dansk fodbold gør noget radikalt så dør det jo ud. For jeg kommer aldrig og ser det

Det argument var jeg aldrig sluppet afsted med, hvis ikke det her havde udspillet sig under meget venskabelige former og med en dialogpartner, der egentlig bare havde fyret replikken af, fordi han nu engang er sådan en der er frisk i stilen og nødigt har for mange pauser mellem de kække replikker.
Men det ene er jo ligeså sandt som det andet. For hvorfor skulle en hel kunstart dø pga de det ikke kommer – hvad med at tale om de der kommer? Dem er der jo stadig masser af.

Men den hurtige, uigennemtænkte smarthed fra fyren (hvis forældre iøvrigt går i teatret mere end gennemsnittet!) fik mig til at erkende, at man simpelthen som kulturfaglig er alt for vant til at skulle forsvare og diskutere berettigelsen af kunsten. Men næsten altid med udgangspunkt i den gruppe det aldrigbruger kunsten og heller ikke gider det.
Skal håndboldfans nogensinde forsvare eksistensen og berettigelsen af deres sport med den begrundelsen af sådan som mig aldrig kunne overleve at overvære en kamp. Er jeg et problem for dem? Nej vel er jeg da ej, og det vil jeg sandelig også gerne være fri for.
Men mest på betingelse af, kunsten så heller ikke skal undskylde for, indrette sig helt efter og være uden værdi fordi der i dette land er mennesker der hverken gider læse bøger, se teater eller undersøge billedkunsten. Det er synd for dem, men størstedelen af dem har det uden tvivl lige så veltilpas med dét, som jeg har det med at slippe for både håndbold, fodbold og OL.

Problemet er primært, at vi skal forsvare os. At kunsten ikke må få lov bare at være en selvfølgelig del af vores samfund og verden. Men dén skyld ligger på højere sted. Vi andre kan kun hver især ændre retorik og nægte at skulle forsvare, at vi bryder os om kultur.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s