Den vigtige debat om kulturhusene

Politikens netop rejste debat og artikelserie om ‘kulturhusboblen’ er meget skarp og vigtig.

Jeg bloggede om det i august sidste år, ansporet af endnu en grum historie fra Helsingør og Kulturværftet. Men debatten er slet ikke udtømt, den er dårligt kommet i gang.

Der bliver bygget, tænkt på byggeri og byggettil uden at gøre sig klart, hvor pengene til driften skal komme fra, og om der overhovedet er publikum til det.

Hvad skal man så med dem? Hvad i alverden skal man med et kulturhus uden eller med kun lidt kultur?

Men der er også en anden grund til, at debatten er vigtig?

For vi bliver snart nødt til at få en ordentlig, objektiv debat om og analyse af oplevelsesøkonomiens egentlige betydning. Ikke mindst økonomisk. Argumenterne tærsker langhalm på Richard Floridas efterhånden temmelig outdatede teori om Den kreative klasse. Jeg ser gang på gangkulturinstitutioner argumentere med, at “alle undersøgelser viser, at kulturen er helt essentiel for atfolk bosætter sig i en kommune.” Men det er desværre ikke virkeligheden udenfor papiret.

Holstebro Kommune har hele tiden været detdanske drømmeeksempel på, hvordan kulturen har været afafgørende betydning for tilflytningen og byens synlighed. Det er fortalt igen og igen på konferencer, jeg har deltaget i.

Det var først for en måneds tid siden i forbindelse med et bogprojekt, at jeg fik taget mig sammen til at læse den gamle bog “Kulturmodel Holstebro”. Men så skal jeg da lige love for det var en øjenåbner.

For hvad man har forsømt at fortælle eftertiden om Holstebros succes som kulturkommune er, at det jo kun er en del afstrategien. Bagden, før kult uren, gøder kommunen jorden for tilflytterne ved at opkøbe en mase grunde, som folk siden kan bygge og bo på billigt. Der er uddannelser, skoler og arbejde – altså de vigtigste parametre for at rykker op med ikke bare os selv, men også hele familien.

Eksemplet bliver bestemt ikke mindre interessant af  den grund. Tværtimod. Det viser derimod hvor meget der skal til, hvor dybtmanskal stikke i sin strategi. Det er ikke gjort med kulturen alene, hvor megetvi end harklappet af det udsagn til konferencerne og ved oplæggene. Kulturen er en del af en strategi.

Det moderne eksempel med Horsens, der også har oplevet tilflytning på grund af kulturen er lige så overfladisk refereret. Her gælder nemlig, at det er sandt nok, at der flytter folk til Horsens fremfor fra. Men hvis man sammenligner tilflytningsprocenten til Horsens med den for resten af Midtjylland – ser det væsentligt ringere ud. Der ligger byen trods sin nærhed til Aarhus og smukke omgivelser faktisk i bunden af statistikken. Øverst ligger temmelig kedelige Hedensted. Og hvorfor? Tjah, det kan selvfølgelig være at Malou Stella fra De Unge Mødre er et trækplaster.. Men mon ikke det mest af alt er fordi Hedensted solgte deres grunde langs motorvejen og dermed fik en masse arbejdspladser?

Desværre lever folk jo ikke af skuespil alene. Der er en tendens til at glemme, at der også skal brød til.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s