Afsked med et stort kapitel i skandinavisk filmhistorie

Vi talte om ham i sidste uge. Til premieren på Folketeatrets fremragende og stadig lige moderne og relevante “Scener fra et ægteskab”. Hvor Jens Jørn Spottag spiller Erland Jospehsons rolle som docenten, ægtemanden og egoisten Johan, der ikke i længden kan holde den ægteskabelig hverdag ud.

Foto: Thomas Petri / Folketeatret PR

Erland Josephson spillede på mange måder altid den i filmene, der var en slags alter ego til Ingmar Bergman. Det kan lyde næsten ydmygende, men var det jo netop ikke.  For  dels var det fremragende roller, der rummede store dybder, muligheder og menneskelige svagheder, charme, søgen, dæmoni… Alt det der betyder, at både filmene  og Josephsons fortolkning af dem.

The Dream Team: Bergman, Nykvist, Josephson og Ullman på Farö under Scener til et ægteskab

Dels var Bergman og Josephson så tætte, at hvis der var nogen, der kunne fortolke de roller til det yderste, så var det ham. Dels ville den perfektionistiske auteur selvfølgelig aldrig have valgt en kunstner – hvor meget venner de end var – til at spille de roller, hvor der måske er mest på spil for ham, hvis ikke har var mere end storslået. Og det er Erland Josephson i Bergmans film. Han er en intelligent, men også følsom skuespiller i den måde, han spiller rollerne på. Og selv som ældre, da han når over i det mere bedstefaderlige, rare rollefag, er der en en skarphed, en opmærksomhed i de næsten sorte øjne, som viser, at her er en mand, man ikke bare sådan kan flytte rundt med efter behov.

Med rollen som Johan lagde han sammen med Liv Ullmann gaderne øde i Sverige og satte også de ægteskabelige sind i kog i Danmark. Med rollen som den jødiske husven Isak i “Fanny og Alexander” blev han både børnenes og også os, seernes, redningsmand, da han fik det hele til at ende lykkeligt (omend der måtte noget magi til hjælp fra forfatterens side!). Det er de to store tvteateroller, vi husker ham mest for i Danmark. Men de er en brøkdel, omend den er væsentlig, at Erland Josephsons karriere – også den del af den, han havde fælles med Ingmark Bergman. Der er jo også hele teaterdelen, hvor jeg selv så ham i Bergmans nu ikke så fantastiske opsætning af “Yvonne, prinsessen af Burgund” til et gæstespil på Det Kgl. Teater i midten af 90’erne.

Med Erland Josephson lukkes et væsentligt kapitel i den del af den svenske film- og teaterhistorie, som også vi danskere – i hvert fald i en vis alder – har et meget tæt forhold til. For mange af os, er det en kæmpe også i vort univers, der er død og ansigtet på det mest epokegørende, forandrende kapitel i den moderne skandinaviske filmhistorie, der er gået bort i en alder af 88 år.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s