DR gir gerne en hånd til at slå kulturen ihjel

Hver gang der sker noget stort i kongehuset er DR der. Klar med reportere, kommentatorer, journalister på alle gadehjørner. Ikke fordi de skal bruges til noget – for hvad ved de om seerne, deres verden og interesser. Det ved DR bedst selv, og det giver de gerne udtryk for.

Så derfor er det centrale for DRs Jens Blauenfeldt foran Christiansborgs Slotskirke selvfølgelig at få bekræftet, at en gudstjeneste midt i den fede fejring da godt nok er noget ude af trit med en moderne virkelighed! Ingen moderne mennesker går jo i kirke, vel politikere??


Det fik han med succes bekræftet hos Thor Möger Pedersen, der ikke var så troende. Morten Bødskov var kirkegænger, som folk er flest, men formulerede sig høfligt om kirken alligevel. Men så kiksede det med Margrethe Vestager og Morten Østergaard. For her var to yngre mennesker, der havde et tæt og aktivt forhold kristendommen og kirken (en lillelillebitte smule research kunne have åbenbaret, at Vestager er af præstefamilie, det har hun ikke lagt skjul på!)
Og så er man som journalist jo nødt til bare at overhøre det, og fortsætte med at spørge, hvorfor vi ikke går i kirke… Vi? Jamen de to går jo i kirke!!

For nu at fastslå synspunktet, lyder en konklusion kort efter, at det jo er lidt skævt, at Dronningen er så populær, for hun gør jo alt det der, som rigtige mennesker ikke gør… Såsom at være passioneret kirkegænger – samtidig med at ingen andre går i kirke, som der bliver sagt – og så interesserer hun sig af et ægtehjerte for ballet – som DR så fastslår, at de fleste mennesker i dag betragter som en “uddøende kunstart”.

For nogle år siden måtte blandt andre Rose Gad, der til og med privat kender kronprinseparret, og Kenneth Greve lægger øre til, da tv havde som vinkel, at nu blev man nok rystede på Det Kgl. Teater og Gl. Scene, når der skulle spilles et enkelt rocknummer i anledning af en fejring. For derinde var der jo kun kedelig klassisk musik, mærkelige dansetrin og masser af støv… Altså igen ikke noget, moderne mennesker kan tage alvorligt. Hvis tvjournalisten ikke bare havde valgt sin egen snævertsynede vinkel, så havde vedkommende nok opdaget, at lige siden Savage Rose lavede musik til Dødens Triumf har teatret spillet al slags musik – og lavet mange slags forestillinger. Rockmusik rokker ikke ved nogens verdensbillede længere – måske med undtagelse af visse tvfolks?

Det er jo bestemt ærgerligt for DR, at Dronningen ikke på noget tidspunkt har nævnt ligegyldigheder som X-Factor som en af de væsentligste kulturbegivenheder.
Men måske er det ikke bare et spørgsmål om, at Dronningen er populær, fordi hun engagerer sig i mærkelige ting som kultur og kirke. Måske deler hun sin interesse med andre? Mange andre. Hvert år er det primært kommentatorerne til Nytårstalen der lægger alt muligt politisk og samfundsrelateret i de mere moralsk udsagn i talen, fordi de kun kan se ud på verden inde fra deres glasklokke. Mens det meste af det kan forklares helt banalt med, at hvis man er et kristent menneske, som Dronningen er, så er en række af hendes udsagn simpelthen båret af at man kerer sig om sin næste og tror på noget, der er større end lige en selv og en spindoktor.

At medier vælger at se verden så snævert, måtte de egentlig rode med selv, hvis ikke det var fordi det jo er den tankegang, alt bliver dækket udfra. Dvs ballet og finkultur er kun interessant, hvis der er noget med kokain – for det er jo så moderne! – kirken er kun interessant, hvis der er en præst der bliver sat af eller kongehuset tvinger dem derind.
Læs journalist Olav Hergels meget præcise kronik i Politiken i går lørdag om mediernes meget snævre virkelighedsopfattelse.

Jeg hører selv til journalisternes skare. Jeg er parat til at forsvare standen mod mange angreb, og gør det også tit. Men jeg gider ikke høre på kommentatorer og journalister, som tror, at deres personlige holdning og tilgang til livet er den samme som “vi” har, os, folket. Og som ignorerer det, når tal og undersøgelser peger i retning af, at de måske ikke sidder inde med en alvidenhed om, hvad vi vil have. Allesammen, hele tiden. Folket er skræmmende nok meget bredere sammensat, end hvad der bliver talt ned til her. Desværre understreget i alt for høj grad af, at DR og TV2 helst vælger andre journalister til at kommentere og analysere. Så man er sikker på ikke at få for anderledes vinkler på verden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s