Restauranter der skrev kulturhistorie

Professor Anne Marie Mai har for nylig udgivet 3. bind af “Litteraturens steder”.

Den bruger steder, også mere abstrakte steder, til at fortælle kultur- og litteraturhistorie. I det sidste bind er det for eksempel Medierne, der er et af stederne.

Men – tænkte jeg, da jeg så stykket “Rød” på Betty Nansen Teatret igår – det kunne egentlig også have været restauranten. Måske ikke bare i litteraturen, men dens betydning i kulturhistorien – også konkret i værker og for værker.

Ofte indgår der en konkret restaurant eller cafe i en bog, film eller et værk, og så er der jo alle de steder, man bare ved har spillet ind på kunstneres liv og værker – også uden at være konkret til stede.

Jeg kom til at tænke på det, fordi omdrejningspunktet i forestillingen “Rød” er Mark Rothko i årene omkring han får sin store bestilling på en serie værker, der skal være den eksklusive prik over i’et i restauranten “The Four Seasons”. Da de talte om stedet, kunne jeg mærke, hvordan et stykke tidsånd skyllede ind over mig. Jeg har aldrig været der, men restaurantens ry er så evident, at den jo også er ikonisk for en dansker, der ikke engang var født, da den blev til og Rothko skulle male billederne til den.

Men ligesom få andre steder og restauranter er “The Four Seasons” symbolet på noget mere end bare at være en restaurant. Den er, som Frank Bruni skrev i NY Times i 2007 en “sweeping sense of the big money to be made and spent in this city”, og det er i den rolle, den er castet i film og kunst. Stedet hvor begrebetn power lunch blev skabt. Men den er i sig selv også så væsentligt et stykke arkitekturhistorie, at der er sket det, der alt for sjældent sker: Dens interiør af Philip Johnson i Mies van der Rohes hus er blevet fredet. Den åbnede i 1959, lige der hvor modernismen nåede sin fuldkommenhed, og kostede ikke mindre end 4.5 mio. $. Så tror pokker, man kunne give Mark Rothko 35.000 $ for at male en serie billeder, han dog valgte at trække tilbage uden virkelig begrundelse kort efter restauranten var åbnet.

Og se, på den måde har et sted som The Four Seasons en særlig rolle i kulturhistorien. Det samme har et andet ikonisk sted i NY, natklubben Studie 54, hvor Warhol, Mick og Bianca Jagger kom og hvor diskoen skød sig igennem rummet og gulvet. Klubben spillede en kort, men meget væsentlig rolle for den første store generation af pop-kunstnere indenfor alle kunstarter, og dukker stadig op i beskrivelser af tiden og personerne.

Eller The Algonquin Hotel, hvor forfatteren Dorothy Parker daglig ødtes sammen med en kreds af samtidige, væsentlige kulturpersonligheder – journalister, manuskriptforfattere, selv Harpo Marx kom der – om hotellets runde bord. I dag er der byvandringer og ture med udgangspunkt i hotellet og dets berømte stamgæster.

Eller hvad med Café Flore og Les Deux Margots i efterkrigstidens Paris? I dag koster kaffen her stadig mere end på de fleste andre cafeer, men der er også noget ved bare at sidde der – på den stadig gode placering og i et restaurant, der også har formået at bevare en stor del af sit autentiske interieur. At merchandisingen så har taget overhånd er noget andet…

Café Kranzler i Berlin, hvor Erich Kästner sad på tagterassen og i sin tid skrev sine berømte børnebøger “Emil og detektiverne”.

Som man kan se her, er det er desværre meget sjældent, at man kan bevare restauranter, natklubber og steder af den karakter, som de så ud i deres storhedstid. Kranzler er blevet spist op, og de ydmyge rester her blev faktisk kun reddet i sidste øjeblik under Berlins byggeboom i slutningen af 1990’erne. Endnu mere sjældent er det selvfølgelig, at det oprindelige interieur også er bevaret. Eller at de overhovedet eksisterer som restauranter så længe, som The Four Seasons og Cafe Flore altså gør det. Herhjemme lukkede Café Bernina for snart 100 år siden, og dermed enhver erindring om stedet, hvor Herman Bang og hans vennekreds mødtes og nærmest redigerede dagbladet København, der ellers havde et redaktionslokale i Badstuestræde.

Der skabes historie mange steder i hverdagen og virkeligheden. Også kunsthistorie.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s