Det Kgl. Teater gældssaneret

Det er reelt dét, der sker i det finanslovsudspil, der ligger nu.

Så teatret får ikke som sådan flere midler tilført, men de slipper for noget af den bebudede besparelse og de får eftergivet noget af deres efterhånden ret anseelige gæld. Mod at sælge administrationsbygningen på Kgs. Nytorv, der også huser teatrets udadtil ikke særligt markante billetkontor (det hjørne har aldrig været det samme efter de småfordrukne intellektuelle rykkede ud og Cafe Brønnum blev til kina-restaurant og siden stemningsløst billetkontor).

Jeg forstår godt, når Uffe Elbæk siger, at tiden var så knap, at han simpelthen måtte ind og lave en akut redningssituation for teatret. Pr. 1. januar udløb en del af de økonomiske aftaler for teatret nemlig, og hvad så? Skulle man lade dem gå konkurs eller lave en Merkel/Sarkozy model for at de – og staten – trods alt kunne holde skindet på næsen.

Selvfølgelig skal man det. Men!

Det ændrer ikke ved, at med de barberinger og den gældssanering, der er sket her, og med de fastfrysninger af visse tilskud – til Skuespilhuset – så er det faktisk mere afgørende end nogensinde, at man får set i dybden på, hvordan Det Kgl. Teaters økonomi, ansættelsesaftaler, overenskomster, bygningsforpligtelser, afgifter, småregninger og alt, alt, alt det andet, som teatret er filtret ind i. For det er her og  hverken på den kunstneriske front, i murstenene alene: eller i den til hver en tid variable publikumstilstrømning, at hovedproblemet for teatret ligger. Den ligger administrativt. Dér hvor alle andre virksomheder i disse år virkelig skærer og tænker om.

Er det for eksempel tvingende nødvendigt, at turneen med “Stuepigerne” – hvor der primært er tre medvirkende (og tre statister, som kunne være skåret fra uden nogen ville have gryntet!) , kræver minimum 13 personer som følge? På et andet københavnsk teater, hvis repertoire ofte har ligget på linie med Det Kgl.’s krævede en turne med tre skuespillere kun seks mand afsted. 13 mennesker tyder simpelthen på, at der er for mange penge og for lidt krav til Det Kgl. om nytænkning andre steder end på scenen.   

Det vil være fatalt både for Det Kgl. Teater selv og allermest selvfølgelig for resten af dansk teater – der vil blive økonomisk ramt – hvis man ikke tager den nuværende situation på teatret som et wakeup call om, at der skal laves noget ja, radikalt! om, hvis ikke politikerne skal se i øjnene, at de for altid bare skal putte flere penge i teatrets hullede pengekasse. Eller lade det gå konkurs.

Og da jeg tipper, de til hver en tid vil vælge det første, er der en reel risiko for en dag at stå tilbage med et alt for dyrt og stort teater, som hovedstadens måske hovedstadens eneste faste teatertilbud?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s