Persephone Books – stedet for glemte bogskatte

Jyllands-Posten har idag en artikel om det engelske forlag og boghandel Persephone Books.

Enhver kvinde med bare sporadisk litterær interesse og mod på at læse engelske bøger bør opsøge forlagets bogbutikker enten i Bloomsbury – hvor den ligger sammen med forlaget – eller i Kensington. Det er et univers, man træder ind i – et kvindeligt univers ja, men samtidig også en verden, hvor litteraturen er fuldstændigt i fokus.

Selv opdagede jeg dem inden jeg skulle til London sidste år. Det var ret tilfældigt. Men det der trak mig ind, var det, der viser sig også at være deres helt store bestseller: “Miss Pettigrew lives for a day”. En meget anderledes guvernanteroman fra dagene op til krigsudbruddet i 1939, om den midaldrende miss Petitgrew der ustandselig er blevet fyret fra sine stillinger i de fine huse, med lidt snyd og hurtig handling pludselig ender hos en ung starlet. Og oplever mere på én dag end hvad normale mennesker gør på et helt liv.

Romanen var blevet filmatiseret i 2008, i en vidunderligt fin udgave, og det var forelskelsen i dén film, og den måde, den fortalte både kvinde- og verdenshistorie på i én og samme romantiske handling, der fik mig til at stoppe ved Persephone Books og opsøge deres butik i Kensington, som er den mindste af butikkerne.

Da jeg stod der foran alle bøgerne i butikken – “Miss Pettigrew” var dog udsolgt – var det med en liste i hånden på titler, jeg skulle chekke. Og billige er bøgerne jo, omkring en 85 danske kroner kun. Men dels var der jo overvægten på en kufert, der også rummede andre småting købt i London, dels var der også en lille stemme, der sagde: come on, hvor store er chancerne for, at du får læst et hav af ældre romaner på engelsk, når der er så meget andet, du også skal læse.

Ha!! Siden jeg åbnede den første af indkøbene har mit eneste problem været,  hvordan jeg skal undgå at komme til at købe alle deres bøger – jeg har for eksempel helt holdt mig fra deres hjemmeside. Jeg tør simpelthen ikke…

For en litterat med svaghed for mellemkrigstiden værker, er det svimlende at få adgang til et overvældende stort udbud af fremragende litteratur fra den periode. Skrevet af forfattere, man som dansker ikke lige kender. Men som briterne heller ikke nødvendigvis kender særlig godt. For tanken bag forlaget er, at man udgiver bøger af mere eller mindre glemte, kvindelige forfattere. Det med glemte handler selvfølgelig også en hel del om, at de er blevet læst i laser, men ikke genudgivet – så man har skullet være mere end heldig, hvis man faldt over dem i antikvariater eller på loppemarkeder. Den slags forfattere har vi også masser af i Danmark.

Persephone finder dem frem, iklæder dem et helt enkelt lysegråt, ens bind – næsten en diskret form for uniformering. Der sjovt nok kun gør det endnu mere interessant at åbne bogen og finde ud af, hvad det egentlig er for en slags… man kan jo intet se af omslaget.

Til gengæld begår forlaget den lille genistreg at understrege bogens verden, stemning og tid ved på indersiden af bogen at genoptrykke et udsnit af et tapet, tørklæde, et kjolestof, en pude… fra perioden. Et blik på, en duft af det svundnes

elegance og et pluk af fortidens lækkerhed, der ikke kan andet end appelerer til en. Man ville helt klart købe dét stof, hvis man fandt det på et loppemarked – det har en tidsløs skønhed over sig samtidig med at det lukker os ind i den samtid, vi tydeligt kan læse i dets mønster. Præcis ligesom bøgerne.

Ovenfor er det mønstret (‘Flower vase lit by rays from a table lamp’, Vanessa Bell 1934, Allan Walton, V & A) fra romanen “Miss Buncle’s Book” af DE Stevenson. En roman der i al stilfærdighed beskriver livet i en engelsk landsby i midten af 1930’erne. Gammeljomfruen Miss Buncle må se sin i forvejen kun spinkle formue langsomt blive ædt af inflationen, så efterhånden har hun ikke til hverken dagen eller vejen i sine ratepenge. Hendes økonomiske sikkerhedsnet er væk. Men som den pæne pige hun er, har hun jo ingen formel uddannelse. Hun kan ikke gå ud og få et arbejde. Hendes pige – som hun jo heller ikke kunne drømme om at sige op – foreslår, de får høns for at kunne leve af salget af æggene. Men istedet skriver Miss Buncle en skør bog om livet i sin by, der får især byens selvudnævnte førende frue til at ryge op i det røde felt.

Den del af historien er sjov nok. Men det virkelig interessante i denne roman, såvel som i mange af de andre, er i langt højere grad beskrivelsen af engelsk dagligdag som den udfoldede sig for middelklassens kvinder i de besværlige og krævende år mellem 1918 og 1950.

Litteraturen fra dengang gør ikke noget stort ud af det, men man forstår lige pludselig af handlingerne, af en replik, af et menneskes bevæggrunde, hvordan det for netop det dannede, men ikke særligt velhavende borgerskabs kvinder har været en helt, helt anden verden de har skullet agere i, end den de er opdraget til. Mændene er væk, først i 1. verdenskrig, siden bliver resten udskibet til jobs i kolonierne, inden de igen bliver sendt i krig fra 1939. De ikke særligt høje pensioner, de ugifte har arvet fra forældre eller på anden vis har, bliver udhulet af tiderne, så de rent faktisk ikke har noget at leve for mere. Men stadigvæk har de ansvaret for, og det tager de dybt alvorligt, et personale, de som regel også har arvet fra barndomshjemmet.

Det har været vanvittig hårdt, men kvinderne i disse romaner, noveller og dagbøger tager livet og den forandrede hverdag, som den kommer. De er utroligt sejge og så langt fra enhver form for forkælelse eller verdensfjernhed, som man kan komme. Læs især novellesamlingen “Good evening Mrs Craven” af Mollie Panter-Downes om en række forskellige kvinders liv under krigen. Mændene er væk – bortset fra de få, der er for gamle og som lider under ikke at kunne hjælpe fædrelandet – og der er vendt op og ned på alt. I landsbyerne får de besked fra venner i London, om de ikke kan hjælpe med at huse folk, og siger de ja, bliver de belejrede af fremmede mennesker på flugt fra blitzen – hvoraf nogle af dem mere ser det som en dejlig ferie på landet, hvor man forventer et vist mål af service. Udet at betale for det selvfølgelig.

At romanerne så også er skrevet af kvinder, der netop tit udfolder deres forfatterskab parallelt med et familieliv, eller gør det og journalistikken til en karriere på et tidspunkt, hvor det ikke er helt almindeligt for borgerskabets døtre heller, giver kun det hele en ekstra dybde.

Klik ind på Persephone Books hjemmeside, men hav god tid – for man kan slet ikke stoppe med at læse på deres meget givende og mundvandsløbende beskrivelser af bøgerne og deres forfattere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s