Men der kommer ikke flere penge

“Løftebrud” er blevet lidt af et buzzword i den sidste uge.

Nu ville jeg nødig bo i et land, hvor alt blevet lavet om på under en måned, hver gang en ny regering kom til. Det ville blive ret ulideligt i længden, ville det ikke?

Den nye kulturminister Uffe Elbæk er dog ikke blevet mødt med ordet løftebrud endnu – men det skal nok komme. For på trods af hans ihærdige forklaringer om forskellen på at være menigt partimedlem på valg til Folketinget, og det at være hele landets Kulturminister, bliver alle ved med at slå i bordet med hans berømte Marshallplan. Igen: Som om det ikke var hans visioner og ideer til, hvordan man også kunne det – men som om det simpelthen er hans huskeliste. En han har liggende fast på skrivebordet i Nybrogade, klar til at sætte flueben ud for hvert punkt i takt med, at det bliver gennemført. Hurtigt forstås!

Børsen bragte også en artikel med en række skuffede kulturfolk, der havde opdaget, at de ikke ville få 100 millioner kroner ekstra tilført til kulturlivet. Som Mogens Jensen havde lovet dem.

Det var nu ellers ikke så svært at se. Vi har faktisk en finanskrise, og så længe vi har den, er det ret logisk, at kulturlivet ikke får tilført store, ekstra bevillinger. Det vil simpelthen sende et signal til befolkningen om manglende evne til at prioritere livsnødvendigt, som ingen ministre er interesserede i. Det er alt for komplekst at forklare, at de store problemer i kulturlivet ikke så meget bunder i finanskrisen alene, som det, at den kom oveni, at kulturlivet var skåret i bevillinger løbende i alle de fede år også.

Så Uffe Elbæk har fuldstændig ret: Der er de penge, der er. Nu skal de så prioriteres. Måske.

Hans største problem er desværre i, at kolossalt meget af kulturpolitikken er så bundet op på love og ordninger allerede, at han nærmest ikke har noget, han kan tænke om. Kulturen fylder som bekendt også meget lidt i regeringsgrundlaget. Det er ikke her, landets største opgaver ligger de nærmeste år.

Selvfølgelig vil Uffe Elbæk gøre en forskel. Det gør de fleste kulturministre. Hvis de får lov at sidde længe nok især. Men at tro at alting bliver bedre inden jul, er sådan en romantisk drøm der er alt for udbredt i kulturverdenen. Det er den drøm, Uffe Elbæk lige nu arbejder så ihærdigt på at få til at forsvinde med morgengryet. For vi får ikke flere midler. Og spørgsmålet er, om radikale ideer som lukningen af Gammel Scene overhovedet kommer længere end til medierne og Facebook-sider. Hvem skulle han i tilfælde af, at han ville gå hele vejen med forslaget, få til at stemme for, så der blev flertal?

Jeg tror til gengæld, at vi i kulturlivet skal være rigtig, rigtig glade for, at vi netop nu har en minister, der vil det og elsker det! Der er bedre råd til djøf-typerne og teoretikerne, når Nationalbanken ikke vakler, men nu hvor selv en guldbarre kan dirre for fremtiden, er det vigtigtere end nogensinde med en kulturminister, der i bund og grund vil sit område det bedste og synes, det er vigtigt. Han har bare ikke råd til at lege julemand. Noget skal og vil ske. Fordelen er, at når det sker, vil jeg stole på, at det er gennemtænkt på en anden måde, når det er gjort af en Uffe Elbæk, end hvis det blev gjort af en Carina Christensen eller Morten Østergaard for den sags skyld.

For der kommer til at blive prioriteret, noget vil ske. Hvis der er noget, jeg ikke tror på, er det, at Uffe Elbæk ser sig selv som den minister, der bare lod alt være ved det gamle!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s