Det klassiske møde kan stadig noget

I lyset af de sidste tre ugers massive og gennemgående markant indholdsløse mediedækning af valgkampen, er det befriende at læse Jørn Lunds klumme i Politiken i dag. Fra et ægte, godt gammeldags vælgermøde i Jammerbugt Kommune få dage før valgkampen.

Han har helt ret i, at det klassiske vælgermøde rent faktisk kan noget – måske også befri nogle vælgere fra politikerlede – fordi politikerne ikke tvinges til at forholde sig til skingre dagsordener, hinanden som personer – og dermed venner/fjender – følelser og spindagsordener, som er og bliver det, der interesserer medierne mest, men ikke i samme grad vælgerne. Det er lige så man får lyst til at stemme på alle fire kvinder udfra hans beskrivelse af den rolige tone og stemning, der hersker på mødet. En “stemning af: Herregud, vi må finde ud af det, og det må vi gøre i et vist samarbejde.”

Væsentlig mere konstruktivt end den i denne valgkamp fremherskende sportsjournalistik stil med “Hvad føler du”, “Hvad vil du sige til dine vælgere?” og efterligning af de sociale mediers “in-media-res” styrke. Hvor vi hver dag har stillet op til partilederne lige der hvor de var. Helt utrolig ligegyldigt som regel.

For selv om vi kan dele indhold og lave statusopdates til alle på Twitter og Facebook næsten inden tingene er sket, har det overhovedet ikke samme effekt på de landsdækkende kanaler, at man laver en slags statusopdateringer fra politikernes liv. Lige nu og her, mens det sker! Selv om der er absolut intet indhold og ingen mening i det, de laver. Det svarer nemlig til de statusopdateringer, vi alle hader: “Sidder i sofaen og drikker kaffe”, “Hygger mig med min dejlige veninde”. De får os som regel til at sende personen hen i en gruppe, hvor vi slipper for de tomme udmeldinger.

“Der er forhandlinger… Kan I køre det som Breaking?” sagde Margrethe Vestager storsmilende, da hun blev spurgt af en journalist om, hvad der skete. Det gjorde de jo sådan set. Uden nogen form for selvironisk distance.

Der er faktisk ikke noget at sige til, at folk har svært ved at kende forskel på den politik, partierner fører – medmindre der er tale om Liberal Alliance på den ene side og Enhedslisten på den anden. For medierne interesserer sig jo overhovedet ikke for substansen af partiernes politik. De elsker Johanne Schmidt-Nielsen, fordi hun er vanvittig god på tv, ung og køn. Men ingen har rigtig haft overskud til at spørge hende om politik. På valgnatten ventede de konstant på om politikerne kom frem til stederne – også på et tidspunkt, hvor alle vidste, det ville vare længe før end de kom.  Talerne afbrød de, når de syntes, de havde varet for længe – hvilket som regel betød, når journalisterne selv i for lang tid havde været ude af fokus.

Ingen gad tale med vælgere, ingen analyserede resultaterne fra de forskellge egne af landet og det, de sagde om partierne og deres politik. Ingen talte generelt om de helt essentielt store spørgsmål for Danmark: Hvad skal vi leve af fremover? Hvordan skal vi få flere til at få en uddannelse? Har vi råd til at underprioritere udkantsområder og satse på byerne? Har vi råd til ikke at have en reel industri i Danmark, og hvordan får vi så fald styrket den? osv osv osv. Talt om, analyseret af objektive forskere og måske folk fra udlandet med viden om tingene. Politikerne vil jo trods alt bare føre partiagitation på det tidspunkt, også selv om valgstederne er lukket.

Her er det, at vælgermødet trods manges dømmen det dødt, har sin store berettigelse. Der er bare for lidt fokus på vigtigheden af dem, og på hvor de er henne. Måske også på, hvordan man lokker folk ind til dem. I Jammerbugt kommune var det da ikke et minus, at man også kunne få brunch til 99 kr. i forbindelse med mødet.

At medierne ændrer strategi næste gang, tror jeg er en illusion. Det vil betyde de skal træde et skridt tilbage, at de skal bruge mere tid på forarbejde og research. Og det har de ikke tid til. Spørgsmålet er, om de overhovedet er specielt interesserede i det? De får jo optimal eksponering, som det foregår lige nu. Man er da godt dum, hvis man lægger dén stil om.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s