En stemme fra fortiden

Det Kgl. Teaters chef Erik Jacobsen var Ugens gæst i TV2 Lorry.

Og endnu engang måtte jeg konstatere, at det er som om teaterchefen taler fra en anden tidsalder. Fra et andet århundrede. Hvor Det Kgl. Teater var en størrelse, der ikke var til diskussion. Hvor stedet pr. definition var dansk teater – måske endda dansk kulturlivs – sikre centrum. Teatret i i hvert fald ordentlige menneskers liv.

Siden da har meget ændret sig, og på mange måder heldigvis da.

Derfor siger det desværre mere om en leder ude at trit med virkeligheden og især medierne, når man i udsendelsen kan høre Erik Jacobsen være forarget over, at pressen overhovedet fik fat i og skrev om teatrets interne undersøgelse af balletten – den som vakte så megen debat tidligere på sommeren.

Det burde overhovedet ikke undre teaterchefen. Det der derimod er kilde til stor forundring er, hvordan han kunne tro, at den kunne holdes hemmeligt? Og at alt desværre tyder på, at teatret ikke engang havde en krisestrategi i tilfælde af, at der blev lækket noget og teatret fik lige de overskrifter, som de netop fik. Det Kgl. Teater er betalt af os alle, derfor lever og har teatret i årtier levet under en meget større bevågenhed i medierne end andre teatre i dette land. Vi betaler alle til det, og så vil vi også vide, hvad der sker. Ikke kun på scenen.

Så som alle andre kulturinstitutioner i dette land, må Det Kgl. Teater konstant være klar til at blive spurgt, få sat spørgsmålstegn ved sin berettigelse, sit forbrug, sine valg. Selv Kongehuset er til konstant debat, på alle måder – også en hel del de sikkert gerne ville være fri for, hvis de kunne.

Det eneste Det Kgl. Teater kan gøre ved det, er at blive meget bedre til selv at styre, hvad der skal ske, hvordan de skal gribe deres kommunikation an på alle planer og hvordan de ville fremstå overfor publikum, presse og politikere.

Første skridt på den vej er ikke mindst at få teaterchefen til at forstå en hel del omkring den moderne kommunikations virkelighed og publikums holdning til teatret. Til et sted der ikke pr. definition er en uundværlig størrelse i dansk kulturliv, og som ikke er – som teaterchefen også er glad for at sige: en grundforskningsinstitution, fordi det de laver der, har afgørende betydning for hele kulturlivet. Fordi, mener han, uden Det Kgl. Teater ville der ikke være så gode skuespillere til tvserier og film og blive tænkt nyt i teaterlivet på så mange planer…

Det er nok på tide, at nogen løfter den glasklokke, der omgiver teaterchefen og lukker ham ud, så han kan se forestillinger på andre teatre og måske også viser ham en dansk film eller to fra nyere tid. Så kan han jo lave en lille hurtig optælling af, hvor mange skuespiller, han skal give roller i de næste sæsoner for at få sin udtalelse til at rumme et gran af sandhed.

Måske var det bedst, hvis man næste gang hentede teaterchefen fra spejderbevægelsen. For mottoet “Vær beredt” er om noget dét, Det Kgl. Teaters chef skal være

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s