Ja tak til anlægsstop på kulturhuse

Det ligner en meget kulturfjendsk overskrift. Det kan jeg godt se.

Men meningen er den stik modsatte.

For problemet er faktisk, at det voldsomme boom i kulturhuse, der er kommet i forbindelse med især kommunlareformen, ikke for alvor gavner kulturlivet. Hverken lokalt eller på landsplan.

Skoleeksemplet på dårlig planlægning og manglende ekspertise i både administration, konsulent-enheder og måske også blandt kulturfolk selv når et mindre højdepunkt i føljetonen om ekstra million-tilskud på milliontilskud til Kulturværftet i Helsingør. Som den dag i dag – 10 måneder efter sin store, officielle åbning – stadig ikke er færdigt og stadig trækker problemer med sig.

Nu senest ved at politikerene har måtte betale erstatning til en restauratør, fordi der kun er anretterkøkken på værftet, hvor han jo skal have et produktionskøkken. At lave det vil koste 1,6 millioner kr. mere i bevilling – og det er jo desværre ikke den første ekstraregning, der er kommet. Fadæsen består i, at der er lavet et anretterkøkken på værftet, mens nogen har engageret en mand til et produktionskøkken, fordi ingen vidste, at der er en meget stor forskel på de to køkken-typer.

Det kan jeg sagtens kloge mig over – fordi jeg rent faktisk af erfaring fra Vendelbohus i Hjørring kender til forskellen og ved, at den er afgørende stor. Men jeg tillader mig også at mene, at man som ansvarlig i så stor en sag som denne, er pisket til at sætte sig ind i, om der er en forskel. Vide, hvad man siger ja til og bestiller. Ligesom det også er et minimum, at man kan læse et regnskab og forstå det, når man sidder med så store kultur-beslutninger. 

For eksempel skulle Kulturværftet i Helsingør åbne den 10.10.10. Skulle. Også selv om det var en byggeplads, vi ankom til, til åbningen. Med plader over mudderet foran, med plancher hængt op, hvor der stod, at her kom det og det – senere. Man havde følelsen af, at man ligeså godt kunne være kommet til rejsegildet i stedet for. Det er derfor svært ikke at overveje om dette hastværk ikke stadig trækker lange spor efter sig. At en magisk dato har været vigtigere end alt andet, og derfor har kostet kommunen millioner bagefter. Fordi man ikke har haft tid til at overveje væsentlige ting undervejs i processen.

Nu var det jo bestemt ikke, fordi Helsingør ikke havde kultur i forvejen. Der er koncerter på det skønne Toldkammeret lige overfor stationen. Der er en ekstremt aktiv teaterforening, der samarbejder over Sundet og står bag en af Nordens største gadeteaterfestivaler. Der er et egnsteater, der hvert år også sørger for, at vi får udenlandske Shakespeareopsætninger at se på Kronborg. Der er sågar også en amatørteatergruppe på ret højt niveau.

Ikke desto mindre var Helsingørs politikere sat op til at skulle have et stort kulturhus. Fint at det huser et Værftsmuseum, der fortæller den måske væsentligste historie fra byen. Fint at det rummer et nyt hovedbilbiotek. Men så er der lige den store, problembehæftede teatersal og alt det udenom, der altså endnu i dag ikke er klar.

Med Kulturværftet som hovedeksempel må man konstatere, at lokale politikere i alt for høj grad har stirret sig blinde på, hvor fantastisk og vigtigt det er at få lige præcis et kulturhus. Jo større og mere arkitektonisk prangende jo vigtigere. Oplevelsesøkonomi er stadig et buzzword i kommunerne, en redningsplanke og ikke nærmere defineret mulighed for vækst, prestige, synlighed. Om ikke andet så bare til dem selv under gallaåbningen af dette nye, som regel meget glasbeklædte, sted.

Det bagefter: driften, hvad der skal puttes i stedet, hvor pengene skal komme fra, om der overhovedet er publikum til det – det er der sjældent gjort sig de største tanker om.

Dermed opstår problemet. For når byen har fået det store kulturhus, som der desværre ofte slet ikke er så stort et publikum til, som man kunne ønske sig, så er kommunen jo også forpligtet til at sørge for, at det ikke bare ligger der som en mærkelig tom skal. 

For der er jo ikke råd til det hele. Slet ikke til alt for meget kultur i en tid, hvor kommunerne vitterligt er  hårdt trængt økonomisk. Derfor bliver de kulturtilbud, der i forvejen var og som fungerede fint i rum og bygninger, der ofte har mere stemning og er arkitektonisk bedre egnet end de nye kulturhuse, presset. Enten til at rykke over i det store nye hus, hvor de i så fald må tilpasse deres repertoire og udbud efter forholdene. Eller ved at blive beskåret og måske nedlagt.

Det ærgerlige er, at der for de fleste kommuner vil være langt mere synlighed, individuel branding og styrke på længere sigt i de mindre, lokalt opståede kulturtilbud, som det professionelle egnsteater eller festivalen end i endnu et kulturhus, der viser alle de samme koncertnavne og udenlandske metervarer, som de andre kulturhuse også har vist.

Det er et fåtal af dem, der er reelt uundværlige. I forhold til hvor mange af de lokale, lokalt drevne og opståede kulturtilbud, en by ville savne, hvis ikke de fandtes længere.

Ikke desto mindre fortsætter det. Ligesom borgmestrene pt. også har forelsket sig i tanken om, at de må have et storcenter. For så vil de tiltrække kunder i en radius af mange, mange kilometer. Også selv om der ligger tomme centre og runger i nærmest hver by lige nu. Alligevel mener man i for eksempel Hillerød at et nyt storcenter er uundværligt, ligesom man i Gribskov kommune planlægger et ved Helsinge Station – på trods af at der i forvejen er masser af butikker i gågaden, også tomme. I Hillerød til og med er to bycentre med store problemer.

Jeg kunne godt ønske mig for det lokale kulturliv, at borgmestre og kulturudvalgsformænd satte sig ned og meget stærkt overvejede sagen, inden de bare bevidstløst mener, at de også skal have et kulturhus – eller et storcenter for den sags skyld. For hvorfor skal de have det? Hvad vil de med lige netop dét? Er der ikke en anden form for kultur, der passede bedre til deres by?

Horsens redningsmand og hele Danmarks ideal udi oplevelsesøkonomi, Frank Panduro, ironiserer i Jyllands-Posten i denne uge over, hvordan alle bare mener, at de skal  efterligne Horsens’ megakoncerter med store navne. Og han har god grund til at trække på smilebåndet. For det er samme problematik som med kulturhusene. Der er ikke lavet et forarbejde. Man tror bare, at når det virker et sted, så virker det alle steder. Men som Panduro så præcist siger, hvorfor ser byerne ikke i stedet på, hvad der kunne markere dem individuelt? Hvad de kunne lave, som andre ikke laver.

Børneteaterfestival. Forestilling ved Horsens Ny Teater

Hans succes i Horsens handlede jo ikke om, at det er Elton John, Madonna og Rolling Stones, der gav koncert. Det handlede om, at det var så helt anderledes og mærkeligt, at netop en mindre by som Horsens lavede noget så stort. Det var nyt, det var uventet, at en mindre, midtjysk by af alle blev konkurrenten til København. Havde det så bare været Århus. Men det her havde ingen set komme.

Men nu er det gjort, det er sket og det sker stadig. Men ingen af de andre kommuner der siden har efterlignet Horsens har haft nogen som helst profilering ud af det. De er ikke blevet kendte, omtalte eller legendariske af det. Fordi de bare kopierer.

Der er ikke en Frank Panduro i hver by i dette land. Men der hvor man istedet skulle kopiere ham og Horsens er i deres måde at udtænke strategien for byen på. Få den unikke ide til lige deres område.

Man skal ikke spare ekstra på kulturen i kommunerne. Men man skal saftsusme vise rettidig omhu med de penge, man bruger på sin kultur. Og det gør man ikke ved at gøre det samme som har været en succes et andet sted. Det gør man ved at sætte sig ned, lave et ordentligt, individuelt og kreativt forarbejde, som præciserer, hvad netop denne by har brug for, hvad der kendetegner dens kulturliv iøvrigt og hvor den kunne gøre noget, der ikke ligner det, de gør i i hvert fald de allernærmeste byer. Det er hårdt arbejde. Det har det også været i Horsens – derfor har de fået succes med deres koncept.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s