Hvorfor er kulturlivet ikke til Folkemøde?

I dag er det første Folkemøde startet på Bornholm.

Efter svensk forbillede har Bornholm taget initativ til at samle alle fløje i dansk politik, interesseorganisationer og vælgere til at mødes i tre dage i Allinge på Nordbornholm – for at diskutere politik. Ikkepåklædning, ikke personlig performance, ikke ægtefællers privatøkonomi, men indhold, mening, visioner, ambitioner i den politik, der føres i Danmark.

Alle kommer.

Eller det vil sige næsten alle.

For hvad er der lige blevet af kulturlivet? 

 Ud af de 250 optalte arrangementer, der stod opført i kalenderen søndag  før mødet,var der kun ét, 1!, der decideret handlede om kultur. Og det var arrangeret af de bornholmske kulturinstitutioner, der med god grund udnytter chancen, når nu hele det politiske Danmark og andre interessenter var på øen. Hvor de sikkert er temmelig svære at få over til daglig, hvis ikke de lige er på feriecykeltur med familien og dermed endnu mere ufremkommelige end ellers.

Ét arrangement, endda lokalt afgrænset, på et Folkemøde der ellers både har plads til en debat om Pirater (desværre ikke Johnny Depp), gentagne lektioner i at bruge hjertestarter og en gentaget skattejagt for de 3-7 årige.

Arrangørerne er uden skyld. De har lagt rammer til, de har fået en ide, der er fremragende. Deres primære opgave er at få de mest fremtrædende politikere til øen og få partierne repræsenteret + omtale af arrangementet.

Hvorfor har et kulturliv, der ellers altid klager over ikke at fylde noget i valgkampene, ikke selv budt ind? Som så mange andre organisationer tydeligvis har gjort. Ved at slå sig ned i tre dage og arrangere alting selv – som dagbladet Politiken, der holder til på Gæstgiveren, og selv arrangerer møder og events. Var kulturlivet ikke direkte forpligtet til at gøre noget tilsvarende? Enten de enkelte kunstarter og deres organisationer eller i fælles front.  

Det man kan læse indirekte ud af Folkemødets kalender er, at de store temaer i valgkampen – der jo allerede er startet – ikke overraskende bliver klima, og især velfærd og hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark? Det bliver under ingen omstændigheder kulturlivet. Slet ikke af sig selv. Så meget desto strategisk klogt havde det været, hvis kulturlivet selv havde placeret sig på Nordbornholm fra den 15.-17. juni og havde budt ind i debatten. Ikke mindst for at placere sig i en valgkamp allerede nu og måske og forhåbentlig minimere den overhængende risiko for, at kulturen i stedet bliver prügelknabe, når der skal slås om midlerne i valgkampens hede.

For den vil handle ekstremt meget om alt det, der ikke er råd til – for at få råd til bare det allermest nødvendige. Der er det desværre ikke svært at gætte, hvor risikoen er størst for, at kultur og kunst bliver placeret set i en både folkelig og politisk kontekst. Især da nu, hvor kulturlivet indirekte har vist, at de ikke mener de er interessante nok til at møde politikerne og folket på Bornholm de næste tre dage.

Forhåbentlig ses vi allesammen derovre til næste år!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s