Noget for pengene

Betty Nansen Teatret kan allerede nu notere sig et markant bedre salg af billetter til abonnement end sidste sæson på samme tid.

Det kan skyldes, at de har gode forestillinger på repertoiret. Med gode navne i de bærende roller. Det kan også skyldes, at netop de formodentlig har stor gavn af, at publikum igen i år kan koble deres køb af billetter på de små scener med billetter til de større teatre – noget som organisationen Københavns Teater ellers fik sat stopper for sidste år. Med en katastrofal sæson for deres medlemsteatre til følge.

Men det kan også skyldes, at teatret har taget initiativ til at sætte deres billetter næsten 30 % ned. For bl.a. at få nye publikumsgrupper i teatret og nå ud til en større publikumsmasse.

Helt modsat strategien på Det Kgl. Teater, hvor man fastholder, at billetterne skal være meget dyre og signalere eksklusivitet. Eller som chef Erik Jacobsen sagde i Jyllands-Posten, så skal der være en vis balance mellem det staten betaler til teaterbilletter og det publikum betaler til gengæld.

Sådan taler en departementchef… ikke en teaterschef. For det er så tydeligt et regnestykke sat op af en mand, der har glemt alt om, at staten ikke er ministerier, papirer og embedsmænd, men rent faktisk er financieret af os via skatten. Så det regnestykke han stiller op på papiret, bliver i virkelighedens verden til, at vi som publikum skal betale dobbelt op for at se forestillinger på teatret. Fordi vi via vores skat betaler til det bidrag, staten giver til teatret, og samtidig skal betale ekstra dyrt for teaterbilletterne bagefter også, så staten kan se, at … ja hvad?

Staten kan så heller ikke se så meget lige nu. For publikumstallet er ved gud ikke prangende på teatret, taget i betragtning at det er Nationalscenen og hvor mange produktioner, det har på et år. Slet ikke hvis man trækker Ofelia Beachs mange ikke-teater aktiviteter fra, koncerter arrangeret af andre, prisuddelinger, konferencer og alt det, der også lægges ind som publikumsbesøg på teatret.

Der er ingen tvivl om, at teatrets nye operachef har ret, når han siger, at noget af det, der ville hjælpe allermest var en nedsættelse af de ekstremt høje billetpriser i et land, hvor teatrene får så meget i offentlig støtte også. Det ser man jo på bl.a. på nogle af de billige og skæve ting, som balletten trækker publikum ind på. At det lader sig gøre at folk til at komme, også til noget der er ret fagligt og smalt ellers. Men som man tager chancen med, når det nu er billigt.

Betty Nansen / PR

Måske er der ikke så meget chancerytteri i at købe billet til “Anna Karenina” med en Stine Stengade i hovedollen eller Nikolaj Lie Kaas længe ventede comeback til teatret i “Bliktrommen”. Chancen er derimod, at publikum på Betty Nansen måske vil købe to billetter i stedet for én – når nu prisen er næsten den halve. Og der er meget at vælge imellem.

Det bliver det ikke discount teater af. Ligesom Operaen og Det Kgl. Teater ikke bliver mere fornemt og en bedre kvalitetsoplevelse af at koste op til tre gange så meget.

Reklamer

2 Comments

  1. Rigtig godt indlæg! Det minder mig om min egen lidelseshistorie med Det Kongelige Teaters opera på Holmen:
    Jeg ville ind og se den nye utraditionelle iscenesættelse af Mussorgsky’s musikdrama Boris Godunov, hvis karakteristiske blanding af storhed og undergang, folkelighed og lidelse altid har fascineret. Men ak, de dage jeg kunne, var kun de dyreste billetter tilbage. Dem var der til gengæld mange af, så sandt som at prisen på mellem 700 og 900 kr. for en plads på gulvets Parket er mere, end folk normalt har lyst at betale for en billet.
    Modløsheden steg, da DRs P2 transmitterede Boris fra Operaen. Selv om solisterne, musikerne og korsangerne gruppevis var rigtig gode, var den samlede musikalske fortolkning flere nøglesteder ude af trit med forventningerne, og den humoristiske bittersøde kroscene levede slet ikke op til sin berømmelse. Sceneskiftet forinden larmede i øvrigt så meget, at man blev hylet ud af den, og da det tilmed blev oplyst, at kroen var erstattet af en pølsevogn, opgav jeg det eksklusive teaterbesøg.
    Ville jeg virkelig betale henved 900 kr. plus transport og middag i byen for måske bare at ærgre mig over en Boris Godunov revet op ved roden og plantet i en aparte moderne verden? Nej!
    Du har ganske ret: Det Kgl. Teater bliver ikke nødvendigvis en bedre kvalitetsoplevelse af at være dyr.

    1. Jeg kan jo ikke være uenig med dig, men kun citere en teaterchef fra et mindre teater, der sagde, at “Vi har et demokratisk problem i det her land, når man skal betale 500 kr. for at se et Skuespil på Det Kgl. Teater”.
      Man bliver nødt til at erkende, at en stor gruppe – også ok lønnede – mennesker ikke lige kan lægge min. 1000 kr for at se et alm. teaterstykke og slet ikke små 2000 kr. for en opera. Uanset kvalitet.
      Og er det rimeligt at kræve det, når de samme mennesker over deres skat allerede har betalt temmelig meget til teatret? I forhold til hvad de betaler til og siden for billetterne på andre teatre rundt om i landet. SÅ meget bedre er forestillingerne på Det Kgl. Teater ikke i kvalitet end hvad man ser på andre scener.
      Det er for mig at se en meget fejlslagen strategi Det Kgl. Teater lægger omkring deres billetpriser og publikumsapproach i disse år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s