Giv os More Jacks

Der er ingen tvivl om, at det er lysten til at synge sammen, der har fået Keld Heick, Jesper Lohmann, Stig Rossen og Jesper Asholt til at lave en ny Four Jacks forestilling.

For historien er jo sådan set fortalt sidst. Oplægget fra dem lyder da også, at de fik så mange ønsker fra folk – på de sange, de ikke havde plads til i deres sidste show. Så må man jo finde en grund til at synge dem.

“More Jacks” er ikke en stor historie eller stor kunst, men det er en forestilling, de kan være bekendt. For de nyder at være sammen, at synge sammen, at synge netop de her sange og fortælle den intense historie om den hektiske nytårsdag og -aften, der endte med et af Danmarks mest populære bands endelige opløsning. Bare sådan lige pludselig. Og at se folk på en scene, der elsker det de laver, det er en glæde i sig selv. Samtidig kan man i smug synge lidt med – inden de giver os lov til at synge rigtig med. Højt og skrålende. Nu skal tonerne bare ud af struben på os også!

For skabe en stemning kan de. Men “More Jacks” bliver alligevel også mere end bare en feelgood forestilling.

For ligesom med sin forgænger og ligesom med den endnu mere vellykkede “Et solstrejf i en vandpyt” om Grethe Ingemann, har “More Jacks” også en anden betydning. Den fortælle et stykke Danmarkshistorie, om efterkrigstidens Danmark på vej ind i velfærdsvirkeligheden, om publikums glæde ved at more sig, nyde og glemme alt det tunge og mørke, som de sidste årtier med krig, eftertanke og rationering har præget dem med. Det er populærkulturens store gennembrud, og det her er historien om de mennesker, som løftede hverdagen for den almindelige dansker og som mere end mange andre prægede tiden. 

På trods af parnasset mening om forfladiget, fordummende pop og ligegyldighed, som ordentlige mennesker ikke kunne lytte til eller omgive sig med – medmindre det da var i et debatprogram, hvor grundholdningen var kritisk og diskussionen lagt op til at sætte kunstnere som dansktopsangere, revyteatre og lystlitteratur på plads som netop værende  ikke-kunstnere! Dem var der såmænd også rigeligt af.

Hvordan kan man bedre fortælle den historie end netop at gøre det ved at vise den? Ved at fortælle den i den form, der er dens egen: Musikken, en underholdende ramme, moderne popkunstnere eller revyfolk på scenen, og til og med revyforfattere til at skrive historien om de mennesker, som vi idag ikke er bange for at kalde kunstnere. Som nu er en del af den danske folkesjæl, en væsentlig del af vores kulturarv. Fordi de netop er vores allesammens.

De har forlængst taget deres revanche overfor de talende islændersweatre og tweedjakker i medierne dengang. Fordi det er populærekunstnerne, vi husker i dag. Det er dem, der tegner tiden for os, og som vi stadig har et svagt punkt for. Mens så mange af de ellers så seriøse kunstnere med de rette budskaber er lykkeligt glemt. For det de kunne passede til nuet, det var skabt til det univers lige de og deres ligesindede levede i. Men der var ikke tænkt andre ind.

Det er der hos Four Jacks, så man tager gerne imod More Jacks. For forestillingen er underholdende, glad og godt leveret af de fire entertainere. Der er god grund til at de gode, moderne underholdningsforestillinger og revyer har så stort et publikum. Men også til, at de er vigtige som andet end at give folk en glad aften og lidt at nynne med på.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s