Hvor er mænd dog kedelige!

hvis altså man tager billedet i amerikanske komedier for en sandhed.

Har netop set en screening af “Alt tilladt”, drengerøvskomedie med bl.a. Owen Wilson. Som pæn familiefar, der småkeder sig derhjemme hos sin søde, sjove, friske kone, som han helt afgjort elsker. For søde ægtepar med tre børn elsker hinanden i amerikanske komedier. Det der med parforholdskriser, det er  jo bare sådan noget, man ligesom skal have for ikke at være helt outdated.

Så det har de så. Og den går jo selvfølgelig ud på, at farmand ser efter unge piger med store bryster og stramme balder. Sammen med sin ven, der ser efter det samme. Kvinderne har opdaget det, de er trætte af det, griner af det, men så bliver det en dag også for meget. Og så får mændene lov at slippe fri for ægteskabet i en uge – sammen med deres venner skal de være singler igen, og må date helt vildt.

Det sker jo så selvfølgelig ikke. Det kan vi jo se bare på Owen Wilsons kortærmede skjorte og lidt for pæne jeans. Sådan ser en mand, der elsker sin kone, sine tre amerikanskcharmerende børn og sit familiehus i Providence jo ud. Sådan ser ham alle kvinder vil have ikke ud. Hans ven er samme skuffe, men han har så ingen børn, så det er jo allerede lidt mere obskurt med ham… Og de andre venner? Jamen, de er jo så kiksede, så der er ingen fare. Det er de klassiske tre: den fede, der spiser alt for meget og som har noget med afføring, for det har tykke mænd da, har de ikke? Så er der den sorte mand, han er lidt en biperson… han er den smarte af de tre, men alligevel. Endelig er der nørden, som selvfølgelig er englænder, for de er jo ret kiksede og hæmmede i forvejen, så han kan jo slet ikke finde ud af noget!

Faktisk er det lige før, man kan blive feminist med omvendt fortegn af at se sådan nogle film. For selv om jeg nogen gange kan hidse mig helt vildt op over kvindeskildringerne i de romantiske komedier – fx. den i “27 kjoler”, som blev sendt på tv for nylig! – så er det tæt på, at komedie-beskrivelserne af mændene er værre. De her fem mænd har jeg set til bevidstløshed, og der kommer det samme ud af det hver gang: de finder ud af, at de elsker deres koner så helt kolossalt meget, og at hjemme i den blomstrede sofa med dukkehuset i baggrunden er der allerbedst at være. For der er man en rigtig familie!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s