Kulturen og det frivillige arbejde

Danmarks Teaterforeninger har netop modtaget bevillinger fra EUs pulje i anledning af frivillighedsåret til to konferencer. En i ØstDanmark og en i Vest. De skal bruges til at sætte fokus på, hvor meget det frivillige arbejde betyder i kulturlivet. Ikke mindst i udkantsområderne. Og det er på tide. For der tales rigtig meget om frivilligt arbejde i anledning af 2011 – der er udnævnt til frivillighedår.
Men overalt defineres frivilligt arbejde som værende arbejde indenfor social området.
Det er også sådan det fremstår i National civilsamfundsstrategi, som regeringen sendte ud sidste år. Her er frivilligt arbejde f.eks. at være besøgsven, hjælpe på væresteder eller i nødhjælpsorganisationer.
Logisk nok, for det er der pengene ligger. Besparelserne kan hentes ind.

Men hvorfor er der ingen, der taler om det frivillige arbejde, der ydes indenfor kulturlivet? Ikke i form af unge studerende, der laver kaffe på filmselskaber i håb om at få en fod indenfor. Eller skriver gratis til blade og aviser, fordi de elsker film og teater. Frivilligt frivilligt arbejde, taler vi om her.

Jeg forstår godt, hvis det er udfra en nervøsitet for, om staten så tænker, at halløj: her kunne vi spare lidt ekstra ved at lade professionelt arbejde blive erstattet af frivilligt. Som man med en vis bæven kan se konturerne af i Civilsamfundsstrategien.

I en politisk kontekst er det dog ikke nogen dårlig profilering i et frivillighedsår også at sætte fokus på den betydning for kulturlivet, som det frivillige arbejde har. Alle kender til hjælperne i den lokale sportsklub, uden hvilke ingen fra oldboys til lilleputter aldrig fik benene på græs.

Men hvad med de frivillige på det lokale museum eller på lokalarkivet. Det vil ofte være qua dem, at billeder bliver scannet ind til glæde for eftertiden. At der er foredrag, aktiviteter og åbent på stederne overhovedet. Efter brug af flere lokalarkiver har jeg fået en ny drøm for den pensionisttilværelse, jeg måske engang får – hvis der er råd. Det er fantastisk at komme hos dem!

Og hvad med den lokale teaterforening? Musikforeningen? Den lille, lokale (kunst)biograf? Foredragsrækken i kulturhuset?
Uden frivillige i især lokalsamfundene ville en stor del af den professionelle kunst aldrig komme ud i landet. Noget af det – især indenfor scenekunsten – ville aldrig kunne få premiere og blive opført, hvis ikke det havde en mulighed for at blive vist i teaterforeningerne i hele landet.

Kulturarven, den levende kunst, vores fælles historie, den aldrig sluttende uddannelse af os, at vi får de muligheder og de glæder, skyldes for en stor dels vedkommende en hel masse frivillige kulturarbejderes indsats.

Jeg synes, det var på sin plads, at man så på væsentligheden i det arbejde. Professionalismen. 

Og for kulturlivet som helhed er det god ide at gøre det. For at bringe sig på dagsordenen positivt og netop sikre, at der også fremover er frivillige, der vil hjælpe på dette område. For ellers risikerer vi, at en del af dem siver over i de mere prestigefyldte, synlige områder indenfor det sociale. Det der er så meget omtale af lige nu. Alle vi jo gerne ses og anerkendes for deres indsats – og det bliver de indenfor det sociale arbejde. Mindre når det gælder kulturlivet.

Egentlig er der jo ingen modsætning mellem kulturlivet og det sociale. For at hjælpe med til at få professionel kunst ud til sine medborgere, er jo netop et socialt tiltag. Der betyder at en gruppe mennesker kommer ud af huset, ud og møder andre. Det giver et netværk, man holder sig ajour med hinanden og undrer sig, hvis nogen bliver væk. Man lærer noget, udvider sin horisont og holder hjernen friskere. Man er holdt fysisk igang. 
På den måde hjælper man netop på det sociale område også ved at gøre en kulturindsats i sit lokalområde.
 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s